Landstræner anmelder bog om talentudvikling

U19-landstræner og chef for Danmarks overordnede talentudvikling, Claus Hansen, har for Hopskud.dk anmeldt bogen "Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse." Her beskriver han, hvorfor bogen er en absolut nødvendighed at læse for alle, der interesserer sig for talentudvikling i dansk håndbold. Klubledere, klubtrænere, forældre, spillere og forbund kan her læse blandt andet læse om den svære overgang fra ungdom til senior, fra talent til elite samt hvad der kendetegner et godt miljø for talentudvikling.

Læs hele Claus Hansens anmeldelse herunder

Få et sundhedstjek af klubbens talentudviklingsmiljø

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at støde på forfatteren Kristoffer Henriksen, der blandt andet er sportspsykologisk konsulent i Team Danmark. Både ved foredrag og i tidligere bogudgivelser er jeg blevet inspireret af Henriksens tanker, ideer og erfaringer omkring talentudvikling, der i vid udstrækning er relevante for og overførbare til håndbold.

”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” indeholder ikke mindre end en guldgrube for alle interessenter omkring talentudviklingen i håndbold; klubledere, klubtrænere, forældre, spillere og forbund.

Meget kortfattet kan man sige, at hvor man i talentudviklingen tidligere har været meget opmærksomme på biologien og psykologien (og stadig er det), så inddrager og fokuserer Kristoffer Henriksen i hans forskning mere på hele miljøet omkring talentudviklingen, hvilket vil sige de rammer, talenterne udvikler sig i.

Lidt populært kan man sige, at det ikke er nok at se på spillerens evner og vilje. Man bliver nemlig også nødt til at se på de omgivelser, spilleren befinder sig i. For hvad er det, der kendetegner de gode talentudviklingsmiljøer, der år efter år udvikler sportsfolk på senior-topniveau?

Min kursivering af ordet herover, senior, er naturligvis ikke tilfældig, for Kristoffer Henriksen understeger adskillige gange, at man ikke skal måle et frugtbart talentudviklingsmiljø ud fra antallet af ungdomsmedaljer. Nej, de succesrige talentudviklingsmiljøer er miljøer, der har demonstreret varig og konsistent evne til at skabe senioreliteudøvere ud af deres talentfulde juniorer, skriver Kristoffer Henriksen.

Netop overgangen fra ungdom til senior, fra talent til elite, er således et af de punkter, bogen behandler indgående. Det er en problematik, der i mine øjne er helt central for håndboldsporten, hvor vi desværre mister mange spillere i præcis disse årgange, både i toppen og i bredden.

Men problematikken og sammenligningen er vanskelig, for i håndbold kræver denne overgang ofte et miljøskift, da det ikke altid er muligt for klubberne med de dygtigste ungdomshold at honorere de krav, unge håndboldspillere (med rette) stiller til eksempelvis træningsmængde og den rigtige udfordring til spillerne, når de bliver seniorer, hvis de skal forløse deres potentiale på den lange bane.

Har det den konsekvens, at topklubberne skal tage mere del i talentudviklingen, så spillerne kan blive i det vante miljø? Har topklubberne i det hele taget ressourcer/interesse i det? Måske er det ikke en tilfældighed, at et par af de største talenter vi har i herrehåndbolden, Nikolaj Markussen og Rasmus Lauge, aldrig har skiftet klub?

Jeg har ikke svaret, men Kristoffer Henriksen giver os en masse at tænke over?

Henriksen peger desuden på betydningen af, at de unge har nære rollemodeller, nogle de kan spejle sig i, få input af og samtidig se, hvad det kræver at komme til tops. I den sammenhæng kan man ikke lade være med at tænke på, om det betyder noget for talentudviklingen på Sjælland, at de to dygtigste herrehold, AG og Nordsjælland, ikke har et U18 hold i denne sæson?

Kristoffer Henriksen har gennemgået de tre talentudviklingsmiljøer indenfor sejlads, atletik og roning, og i bogens sidste del forsøger han at samle alle informationer og data til noget konkret. Til noget, alle talentudviklingsmiljøer kan anvende. Dette lykkes til fulde!

Det er min klare opfattelse, at bogens afsluttende del rummer nogle helt konkrete værktøjer, som alle håndboldklubber, der vil noget seriøst med deres talentudvikling, kan benytte.
Der er et meget anvendeligt skema, der stiller præcis de spørgsmål, som alle talentudviklingsmiljøer med jævne mellemrum bør stille sig selv, for at gøre status over det hidtidige arbejde og for at komme videre.

Tør man tage et sundhedstjek rundt om i klubberne? Tør vi i forbundet? Jeg håber det, selvom man risikerer at opdage, at det man kalder talentudvikling i realiteten er kortsigtet jagt på resultater…

Kristoffer Henriksen: ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse”

Dansk Sportspsykologisk Forlag, 2011