Interview med Louise Burgaard
Louise Burgaard er en af de bærende kræfter på U18-damelandsholdet, og en af dem, der skal være med til at føre Danmark til guld ved det kommende U-VM i den Dominikanske Republik senere på sommeren.
Hopskud.dk har taget en snak med spilleren om hendes drømmeskifte til liga-håndbold i KIF Vejen, om hendes fremtid med mere.
Her et uddrag af interviewet:
Er det en drøm, der er gået i opfyldelse, at du nu er skiftet til en klub i en af verdens bedste håndboldligaer?
- Helt klart! Jeg har, fra jeg var helt lille altid sagt, at min drøm er at blive professionel håndboldsspiller. Det har jo altid været noget, der har været langt ude i fremtiden, og det har kun været noget, jeg har turdet drømme om, men nu står jeg og har nået det mål, så det er helt vildt.