Louise Mortensen stopper
Efter at have spillet sit livs bedste turnering under VM i Kina, har landsholdets og Aalborg DHs rutinerede bagspiller valgt at stoppe karrieren i en alder af 30 år.
- Jeg kan se tilbage på mange gode oplevelser i min håndboldkarriere, både med klubben men også med landsholdet. Tiden er nu inde til at starte et nyt kapitel i mit liv. Jeg ønsker Aalborg DH held og lykke i fremtiden og håber det bedste for alle i og omkring klubben, udtaler Louise Mortensen i en pressemeddelse.
Og landstræner Jan Pytlick siger til TV2 Sporten, at han er ked af Mortensens beslutning.
- Det er altså svært at blive ved med at miste disse rutinerede spillere. Det ødelægger vores kontinuitet, og i vores arbejde for at få de unge spillere frem har vi brug for nogle af de rutinerede på holdet. Hun var en af dem, som virkelig havde flyttet sig meget. Vi så ved VM i Kina, hvilken stor betydning hun havde for det danske landshold, siger Pytlick, der selvom han ved grunden til karrierestoppet, ikke ønsker at fortælle den
Aalborg DH tager officiel afsked med spilleren i Gigantium i Aalborg 6. januar.
- Skrevne kommentarer og meninger
Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.