Du er hér: Forside » Nyheder » Okkels har sommerfugle i maven

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Okkels har sommerfugle i maven

Anna Sophie Okkels spiller sine første rigtige landskampe ved GF World Cup. Og hun glæder sig.

Anna Sophie Okkels i flot og flyvende stil ved mandagens træning før GF World Cup

Danmarks tre kampe mod Rumænien, Sverige og Rusland bliver Anna Sophie Okkels første opgave på den helt store, internationale håndboldscene. Hidtil har hun spillet enkelte landskampe for Danmarks bobler-landshold, men med hendes optræden ved GF World Cup vil den unge bagspiller for alvor vise, hvad hun kan. Og hun er en smule nervøs, men på den gode måde.

- Jo, jeg har en smule sommerfugle i maven, og jo tættere vi kommer på kampen, jo mere spændt bliver jeg. Det er jo klart, det bliver vildt spændende, når jeg ikke for alvor har været med på landsholdet før, siger Anna Sophie Okkels, der er glad og stolt over at være med på Pytlicks hold af unge håndsboldtalenter.

- Jeg har en følelse af at være med til noget helt specielt. Vi er et helt nyt hold, og det giver virkelig et sus i maven.

Selvom Okkels er spændt på de mange indtryk, der venter i GF World Cup, så har hun ikke søgt hjælp og vejledning hos hendes landsholdskollegaer.

- Jeg har ikke fået gode råd af de andre, men jeg har heller ikke opsøgt det. Men det kan da godt være, at jo tættere, vi kommer på kampen, så skal jeg måske lige rundt og snakke lidt med nogle af de mere erfarne spillere, siger Anna Sophie Okkels og sætter navne på dem hun kan læne sig op ad i landsholdstruppen.

- Det er især Karin Mortensen og Lene Lund. Men der er en del, der har prøvet det før. Også K. kan man altid snakke med, siger Okkels, inden hun må fortælle, hvem K er.

- K? Jamen det er jo hende stregspilleren fra Odense GOG.

Kort efter dette interview vil Anna Sophie Okkels få at vide, om hun bliver en af kampens oversiddere, men det håber hun ikke.

- Måske jeg skal sidde over. Men det håber jeg selvfølgelig ikke, for jeg vil rigtigt gerne være med og få lov til at vise, hvad jeg kan, siger den unge bagspiller, der i øvrigt tror, at Danmark vinder kampen mod Rumænien med 28-26.

Hvad tror du resultatet bliver? Giv dit bud på kampen her

Se den flotte billedserie fra landsholdets mandagstræning ved at klikke her

Læs mere om A.S. Okkels

Læs mange flere nyheder fra Hopskud.dk ved at klikke her

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.