Sensation af KIF Vejen
KIF Vejen slog for en uge siden de russiske kvinder fra Zvezda Zvenigorod med et mål på hjemmebane i Danmark.
Derfor regnede de fleste med, at damerne fra Kolding ville få de danske ører i maskinen, når de denne weekend skulle på besøg hos de russiske kvinder, der trænes af Ruslands landstræner, Evgenij Trefilov.
Nogle havde bare glemt at fortælle de danske damer, at russerne var favoritter, for KIF Vejen gik uimponeret til værks, og vandt kampen på udebane med 28-26.
Dermed er KIF Vejen sensationelt videre til semifinalen i Cupwinners Cup.
Modstanderen findes tirsdag.