Du er hér: Forside » Nyheder » Verdens bedste back til Aalborg DH

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Verdens bedste back til Aalborg DH

Franske Miriama Signate, der ved VM i Kina blev kåret som turneringens bedste venstre back, har skrevet kontrakt med Aalborg DH.

De opruster for alvor i Aalborg DH.

Først sikrede de sig stregtalentet Julie Goiorani fra den franske klub Nimes, og nu kommer så den stærke og 188 cm høje venstreback Mariama Signate fra samme klub.

De to franske spillere, der er rigtigt gode veninder uden for banen, skal sammen være med til at skyde Aalborg DH til tops.

Signate bliver et yderst spændende bekendtskab, både for den danske liga og for Aalborg DH, hvor hun skal afløse svenske Linnea Torsteinsson.

Og Mariama Signate glæder sig til den danske udfordring.

- Jeg havde mange tilbud fra klubber i Europa, men valget er faldet på Aalborg DH, for mulighederne for personlig udvikling var størst her. Og samtidig er det glædeligt at min nuværende holdkammerat og ven Julie også er at finde i Aalborg næste sæson. Holdet til den kommende sæson ser spændende ud, der er nogle spændende unge spillere på holdet og samtidig nogle rutinerede spillere som allerede har spillet Champions League, de har alle en god attitude og er mentalt stærke. Jeg er sikker på, at det bliver en god sæson i Aalborg. Jeg har hørt så mange gode ting om de mennesker der kommer i Gigantium, og jeg ser frem til at spille for dem alle, siger Mariama Signate i en pressemeddelse fra Aalborg DH.

Vil du læse mere om Aalborg DH's anden nye franske spiller, Julie Goiorani, så har sportsmagasinet SPORTSFAN skrevet et portræt af den franske stregspiller.

KLIK HER FOR AT LÆSE ARTIKLEN OM JULIE GOIORANI