Mor og far er vigtige

Håndbold er normalt et fristed for børn, hvor de endelig kan slippe for de gamle derhjemme. Så hvorfor afholder Nørre Bjært Strandhuse IF og JHF kreds 8’s Børneudvalg en Minihåndboldskole, hvor mor og far sammen med børnene i U6 og U8 alderen kan drible med bolden og smide den ind i kassen?

- Det er umådeligt vigtigt, at mor og far bakker sine børn op, når det drejer sig om at spille håndbold og at de ved, hvad der egentlig foregår i hallen. Desuden vil vi gerne have muligheden for at skabe kontakt til forældrene, så vi eventuelt kan bruge dem i foreningerne som trænere, ledere eller i en anden funktion. Og så kan vi jo samtidig benytte lejligheden til at fortælle dem noget om etik og moral, så de kan fokusere på hele holdet og ikke kun på deres egen lille Louise eller Frederik, siger Trine Jepsen, der er formand for kreds 8’s børneudvalg og som i årevis har afholdt forældrehåndboldskoler i kredsen.

Minihåndboldskolen i Lyshøjhallerne er i to dele. Dels foregår den på halvgulvet som i en enhver træningstime, dels holder konsulent Carsten Glejbjerg et foredrag for forældrene i skolens aula, mens børnene leger håndbold i forskellige udgaver.

Sved på panden
Inde i hallen laver de små poder en masse boldrelaterede lege og bevægelser, der skal dem en fornemmelse af, hvad det rent motorisk kræver at spille håndbold.

- Børnene skal have sved på panden i alle øvelserne. Vi har altid konkurrencer med, for dem elsker børnene - især når mor og far er med, siger Trine Jepsen.

Kreds 8 har i flere år kørt med konceptet, og de har fået opsamlet en række gode erfaringer.

-Vi får masser af positive tilbagemeldinger. Folk synes, det er sjovt, og de undrer sig over, hvorfor deres egen forening ikke selv afholder en forældrehåndboldskole. Når vi gør det på den her måde, er det meget lettere at få folk til at lave et stykke arbejde for foreningen. Det er især de mindre, konkrete opgaver, forældrene siger ja til.

Grundpillerne i foreningen
Men hvorfor er det så vigtigt, at forældrene giver et nap med? Fordi de er grundpillerne i foreningernes arbejde, fordi aktive forældre styrker børnene socialt, og fordi forældrene får et godt netværk, som kan være til stor gavn for både dem og for foreningen. Konsulent Carsten Glejbjerg har mange gode grunde til, at foreningerne skal sørge for at aktivere forældrene.

Men foreningerne skal lære at spørge ordentligt, hvis de skal have hjælp fra mor og far. Med ordentligt handler det ikke om at spørge pænt og nydeligt, men om at det skal være den rigtige opgave i forhold den tid, forældrene er villige til at bruge på foreningen.

-Alle foreningsforældre kender den der med at hvis man rækker dem en lillefinger, så snupper de hele armen. Den går altså ikke. Hvis vi skal involvere dem, skal det være små og velbeskrevne opgaver, som har en tidsbegrænset horisont. Man kan også indgå små kontrakter med holdet og forældrene samt skabe et lille netværk til løsning af nogle faste opgaver. Så er det mere overskueligt og langt nemmere at gå til, siger Carsten Glejberg.

Krav til mor og far
Foreningerne skal gøre sig synlige, så de kan skabe en interesse for at hjælpe hos mor og far. Med synligheden (læs: reklamere for) handler det også om at fortælle, hvilke krav de stiller til børnenes mor og far.
De skal nemlig være med til at skabe en god stemning på holdet, hjælpe med at løse opgaver og også gerne deltage i indtægtsgivende arrangementer, som kan hive nogle penge hjem til klubben.

- Og så kan far og mor sagtens deltage i træningen i børnerækkerne, hvor det i visse tilfælde mere handler om at være pædagog end at have en håndboldfaglig viden. Når børnene bliver ældre, kan man arbejde på at få forældre, som selv har spillet håndbold, til at blive trænere. Foreningerne skal også huske at spørge dem, som normalt ikke er med – de spørger nemlig altid dem, der bare siger ja.

Opdrage mor og far
Forældrene dukker meget ofte til børnenes kampe og hepper på deres små poder. Desværre udvikler det sig ind imellem til en gang råben efter dommeren eller modspillerne og skaber dermed en negativ stemning, der kan ødelægge det for alle involverede parter. Derfor skal mor og far om ikke opdrages, så være opmærksom på deres opførsel i hallen.

- Man skal huske, at man er der for børnenes skyld og ikke sin egen. Resultatet er vigtigt, men det er ikke det vigtigste. Børnene bør altid have en positiv opbakning hjemmefra, det fremmer deres motivation og skaber tryghed hos dem. Når forældrene er holdets medspillere, så er de medlevende, kommer med positive tilråb, blander sig ikke og siger ikke noget negativt til dommeren eller modstanderne. Men hvis de er modspillere og fx skriger efter dommerne, giver de foreningen et dårligt ry, da snakken blandt dommere og de andre foreninger hurtigt breder sig.

Carsten Glejbjerg opfordrer mor og far til at glæde sig over, at deres barn er med på et hold i et forpligtigende fællesskab. Og hvis man eventuelt selv synes, man har et bedre overblik end træneren, skal man alligevel – uanset hvor fristende det er - lade træneren styre holdet.

- Tænk på holdets ve og vel frem for dit barn. Det kommer helt sikkert ham eller hende til gode i den sidste ende, slår Carsten Glejbjerg fast.

Måder at involvere forældre på:
- Små velskrevne opgaver
- Indgå kontakt med hold og forældre
- Skabe netværk til løsning af faste opgaver
- Gå målrettet efter trænere blandt tidligere aktive
- Lav en tipskupon til mor og far – hvad kan de påtage sig? 1: ja, X: måske, 2: nej.
- Eks på opgave: skriv om kampen til lokalavis (træner har rigeligt at se til)

Artiklen er skrevet af Lars Graabek, DHF