Du er hér: Forside » Stjerner » Blandede Hånd-Bolsjer » U10-drenge fra Virklund Håndbold i stjernernes fodspor DEL 2

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

U10-drenge fra Virklund Håndbold i stjernernes fodspor DEL 2

I DEL 2 om U10-drengene fra Virklund Håndbold kan du læse om oplevelsen af at løbe på banen med landsholdsherrerne og selve optakten til indløbet. Se også den store billedserie og web-tv fra dagen

Det var stort for U10-drengene fra Virklund Håndbold at løbe være på banen med landsholdet.

Den lille jyske håndboldklub, Virklund Håndbold, har fået lov til at være en vigtig del af en håndbold-fest, som kun de allerfærreste får lov til.

Eller rettere sagt - 19 glade U10-drenge fra Virklund skal være en del af festen. De har nemlig fået et stort ønske opfyldt, idet de skal løbe på banen sammen med alle stjernerne på det superpopulære danske herrelandshold.

I to afsnit kan du her på Hopskud.dk høre om hele oplevelsen ved at skulle løbe med Landin, Mikkel Hansen og Co.

I denne DEL 2 kan du læse om selve den mega-kæmpe-store oplevelse af at løbe på banen med A-landsholdet

- DE HAR JO KÆMPEHÆNDER

Sådan sagde Martin Bundgaard fra Virklund Håndbolds U10-drenge, da den store dag endelig var kommet, hvor hele U10-flokken havde løbet indløb med Danmarks A-landshold før kampen mod Rusland.

Og som du kunne læse i DEL 1, så var det en dag, alle i Virklund Håndbold havde glædet sig til.

Lørdag 12. juni kl. 19.05 ankom bussen med 19 spændte U10-drenge fra Virklund Håndbold til Forum Horsens, og 10 minutter senere skulle drengene og deres holdleder mødes med Anita Kristiansen fra DHF i forhallen, så drengene var i god tid. Den første vi møder er Helle fra PUMA. Helle har været en stor hjælp i forbindelse med, at Virklund Håndbold skulle anskaffe tøj til drengene til indløb.

Spændingsniveauet var højt, og det var svært at stå stille og vente på Anita, men efter få minutter kom hun, og drengene blev fulgt til et omklædningsrum, hvor de kunne tage deres flotte nye tøj på. Som det kan ses på billederne, havde drengene flotte røde trøjer på, og hvide shorts. På ryggen af trøjen havde de deres navn trykt på med sølvskrift inspireret af VM-sølvmedaljen, som landsholdet vandt tilbage i januar 2011.

Intet tøj – intet indløb, og derfor havde drengenes holdleder valgt at medbringe alle drengenes tøj til Forum Horsens. Det ville have været en katastrofe, hvis der havde stået en uden tøj. Alle drengene fik derfor udleveret deres tøj, så de kunne klæde om. En af drengenes far havde været behjælpelig med at skaffe hvide strømper, så drengene var ens og reglementeret klædt.

Efter 10 minutter kom Anita tilbage til omklædningsrummet, hvor hun gav de sidste instrukser, og derefter fik drengene lov til at komme med ind i hallen, så de kunne mærke stemningen og se landsholdsspillerne fra både Rusland og Danmark varme op. Der var rigtig mange sommerfugle i maven, og de blev ikke færre efter, at Anita havde fortalt drengene om hvordan forløbet ville blive, så derfor var det godt at få lov til at mærke hallen inden indløb – det gav lidt ro i maven hos alle.

Efter nogle minutter blev drengene stillet på en lang række i spillertunellen, så de var klar til indløb. Drengene stod i tilfældig rækkefølge, så de var alle spændt på, hvilken landsholdsspiller de fik i hånden. OG SÅ … kom de… De store (i mere end en forstand) stjerner.

Landsholdet forlod banen efter opvarmningen og gik forbi drengene som stod pænt på en lang række i spillertunellen. Det var næsten ikke til at tro… Landsholdsspillerne og Ulrik Wilbek gav drengene ”high five”, og spændingsniveauet steg igen til et meget højt niveau. Nu var det lige før…

Da landsholdet kommer tilbage igen, står Rusland og 19 U10-drenge fra Virklund Håndbold klar til indløb. Som altid står Lars Christiansen først og derefter Niclas Landin. Først fra Virklund Håndbold stod Oliver Winther og Frederik Eriksen. Alle landsholdsspillerne fandt en lille hånd og så løb alle – både store og små.

U10-drengene fra Virklund stod på banen helt frem til efter den danske nationalsangen, hvorefter de løber ud af hallen, hvor de blev taget imod af en glad og stolt holdleder.

DET VAR FANTASTISK at være med til, og drengene har fået en ubeskrivelig stor oplevelse, hvilket også kan se på billederne fra aftenen.

Virklund Håndbolds U10-drenge har talent for at spille håndbold og er meget dygtige, så derfor har klubben valgt at satse ekstra på disse drenge og ansat en dygtig træner til at videreudvikle drengene i de kommende år, så mon ikke der bliver en eller flere landsholdskandidater fra Virklund Håndbold på sigt…...

SE INDLØBET OG HELE OPLEVELSEN PÅ HOPSKUD.DK'S WEB-TV

LÆS DEL 1 OM VIRKLUND HÅNDBOLD

 

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.