U19-landstræner: Når målet er A-landsholdet

Det er alle træneres lod uanset niveau, alder og køn - der skal udvælges spillere, hvorefter nogle bliver glade andre bliver skuffede. Men der er uden tvivl forskel på, hvordan man selekterer disse spillere. En træner i Jack & Jones Ligaen udtager for at vinde, for det er han ansat til, U18 træneren mere for at udvikle end at vinde, for det er han/hun (forhåbentlig) ansat til og U10 træneren for at få alle i kamp og give dem gode oplevelser, for det er han/hun (forhåbentlig) ansat til.

Sådan er hverdagen på klubplan rundt om i Danmark, men hvad er strategien bag rekrutteringen i Dansk Håndbold Forbunds talentudvikling fra talenttræningen til U21 landsholdet?

Ideerne bag denne vil undertegnede prøve at kaste lys over herunder, selvom det kan vise sig at være halsløs gerning, da det er en problemstilling, der er umulig at komme til bunds i, eftersom der heldigvis ikke findes nogen skabelon for den slags.

Inden man går i gang bør man på forhånd vide, at de følgende linier tager udgangspunkt i tankerne på herresiden, og dermed ikke nødvendigvis er udtryk for holdningerne på damesiden. Desuden bør man ligeledes være opmærksom på, at når højden kommer til at fylde en del, så skyldes det, at nærværende artikel udspringer af, at flere læsere af DHFs hjemmeside Hopskud.dk har spurgt til højdens betydning for rekrutteringen.

Formålet
Det bør med det samme slås fast med syvtommersøm, at talentudviklingen på herresiden har et overordnet mål, nemlig udviklingen af A – landsholdsspillere. Al rekruttering er underlagt denne grundlæggende idé. A – landsholdet er lokomotivet i dansk håndbold, for A – landsholdet er katalysator for en kædereaktion, der i sidste ende kan fylde hallerne med nye børnespillere landet over, og derfor er det altafgørende, at fødekæden er i orden.

Evalueringer sætter dagsordenen
Et par gange årligt, ofte efter seniorslutrunden i januar og ungdomsslutrunderne i juli – august sætter A – landstræneren, U21 landstræneren og U19 landstræneren sig sammen og evaluerer.

Et af punkterne er naturligvis, i hvilken retning man mener tendenserne i spillet peger. Derefter, om vi har de spillertyper, der kan honorere de krav tendenserne kræver. De seneste år har man på herresiden især oplevet, at fysikken spiller en større og større rolle, at flere og flere hold opererer med offensive forsvarsformationer, der slår spillet i stykker samt en benyttelse af hurtig midte, der gør forsvars-angrebsudskiftninger sårbare.

Derfor har et centralt punkt i vores rekruttering gået på at finde og videreudvikle spillere, der med tiden kan opnå den fysiske styrke international herrehåndbold på højeste niveau kræver. Her spiller højden blandt andet en rolle, da der kan bygges mere fysik på mange centimeter end på få. Og det en fysik, der kan anvendes i alle facetter af spillet.

Derudover prøver man at dyrke enerne. De spillere, der ikke er afhængige af mange afleveringer for at blive farlige, fordi den ro i opbygningen får man sjældent på højeste plan. Det betyder i reglen dem, der enten kan noget ekstraordinært på deres skud, eller i deres mand – mand spil. For skytten betyder højden også en rolle, da en spiller, der kan skyde over en parade principielt kan skyde i hele målet, mens en spiller der skyder rundt om parader ofte har begrænsede områder i målet, hvor bolden kan placeres.

Endelig går man benhårdt efter at udvikle tovejsspillere, hvilket vil sige spillere, der kan præstere i begge ender af banen. Her er problemet især, at man har for mange bagspillere, der ikke rummer de fornødne kvaliteter i forsvarsspillet, hvilket man i disse år prøver at råde bod på i udvælgelsen af spillerne. I denne sammenhæng kommer man heller ikke udenom, at højden spiller en rolle, da en helt central del af forsvarsspillet er fysik og styrken til at holde sin direkte modstander.

A – træneren skal have frit valg på alle hylder
Ideen med evalueringsmøderne er desuden, at man i talentudviklingen sikrer, at den til enhver tid siddende A – landstræner på hver position har flere typer at vælge imellem, for det giver A – landstræneren mere taktisk råderum i den givne situation.

Man sidder således og ser seks til otte årgange igennem på hver plads for at få et overblik over, hvordan spillertyperne ser ud.

Herunder følger tre eksempler på, hvordan det udmønter sig i det daglige arbejde.

Hvis man ser på venstre fløj, hvor Stefan Hundstrup (1986) med sine 193 cm rent fysisk ikke er prototypen på alle de elegante typer, vi i Danmark udvikler mange af. Til gengæld kan Hundstrup med sin rækkevidde ligge fremme i en offensiv formation, og det er os derfor magtpåliggende at udvikle sådanne typer med jævne mellemrum. Da denne type ikke har været omkring landsholdene i de efterfølgende år, arbejder man derfor nu intensivt med Buster Juul (1993), der har de samme kompetencer som Hundstrup, for lærer Buster Juul at dække back eller forward, kan det om seks til otte år (det er perspektivet – tålmodighed er en dyd) måske være Buster Juul, der kan give landstræneren en ekstra taktisk mulighed.

Går man videre til centerspillerne, har teknisk – taktisk begavede typer som Chris Jørgensen (1986) og Morten Olsen (1984) været blandt de toneangivende, men i lyset af, at evalueringerne peger i retning af fysik, skytter og tovejsspillere, prøver man nu at arbejde med typer, der kan leve op til disse forventninger på det yngste landshold. En eller flere centerspillere, der kan dække op i det centrale forsvar er målet, for det vil give en kommende A – landstræner flere tangenter at spille på.

Det sidste eksempel kunne være højre back. Hvor man i de tidligere årgange ikke altid har haft særlig mange at vælge imellem, er der i de yngste årgange, som man nu arbejder med, en del spillere, der kan nå et højt niveau. Derfor har der i perioder på U19-landsholdet været fire af disse spillere i bruttotruppen, og billedet kunne sagtens blive det samme i årgang 1994 – 1995, hvor det heldigvis også ser lyst ud på denne position. Desuden har man med støtte fra Team Danmark startet et venstrehåndsprojekt op. Målet her er ligeledes at skabe tovejsspillere, da det på denne plads er en mangelvare.

Det betyder naturligvis ikke, at man kun arbejder med de spillere, der er fremhævet ovenfor. Så risikerer man nemlig at ryge i denne anden grøft, men man skal have et vågent øje for de typer man forudser, der bliver brug for i fremtiden på A – landsholdsniveau, og være ekstra opmærksom på de profiler, der traditionelt er en mangelvare. Dette er nu engang en central opgave i talentudviklingen.

Kikkert, ikke briller
Med målsætningen for øje, bliver det således åbenlyst, at rekrutteringen til talenttræningen og de yngre landshold ikke nødvendigvis ligner klubtrænerens. Man spiller ikke kampe i talenttræningen, man træner, for træningen er altafgørende for spillernes udvikling.
De yngre landshold spiller kampe, men bortset fra kvalifikationskampene og slutrunderne er det primære ikke at vinde, men derimod at udvikle spillere til A – landsholdet, (hvilket man naturligvis også gør, når man spiller på resultatet). En konsekvens deraf er bl.a., at U19-landsholdet ikke skifter mellem forsvar og angreb, for det må gerne koste lidt på den korte bane, hvis det lønner sig på den lange.

Talenttrænerne og landstrænerne tager derfor ikke brillerne, men kikkerten for øjnene, når spillerne udtages til de forskellige regi, for det er de ansat til. Det betyder eksempelvis, at man godt kan lave ti mål hver weekend i U16-divisionen uden at blive udtaget, for i modsætning til klubtræneren udtager man i DHF mere på potentiale end på nuværende niveau.

Ydermere er det vigtigt at pointere, at det kræver forskellige evner at vinde håndboldkampe på forskellige alderstrin. Det skyldes blandt andet, at det er den samme bane man spiller på, uanset om man er U10, U18 eller Jack & Jones ligaspiller. I U10 kan man nå meget langt i angrebet, hvis man kan presse fra en side til den anden og løbe ind i bolden, for rummene mellem forsvarsspillerne er store. Allerede i U18 er rummene blevet mindre og derfor spiller skytterne en større og større rolle, man kan således ofte se, at de U18 hold, der i U16 kunne klare sig uden skytter, får problemer, hvis de ikke har nogen der kan åbne op udefra.

Denne udvikling forstærkes på højeste seniorniveau, hvor mandskaber uden fysik og skytter har det rigtig vanskeligt, for man skal bruge for mange kræfter undervejs for at kunne hænge med.

Men det er vanskeligt at udvælge, for det er svært at spå om fremtiden. Og naturligvis kan vi også tage fejl, for vi har ikke patent på den rigtige løsning. Vi er meget bevidste om, at især i jagten på enerne og i ønsket om at udvikle skæve typer, der er risikoen for at se forkert, større. Men det må vi leve med. For med et nåleøje så lille som at skabe A – landsholdsspillere, der er det tilladt at fejle.

Men når dette sker, så må man som spiller overbevise os om fejlen, i stedet for at slå op i banen, for så er man alligevel ikke gjort af det stof, A – landsholdsspillere er gjort af.

Indre og ydre motivation
Det særlige stof, der nævnes herover, det er den indre motivation, og frit oversat handler det om, hvor meget man brænder for at blive den bedste. Nåleøjet, A – landsholdet, er meget, meget lille, og uanset hvem der bliver udtaget, så består U19 truppen kun af omkring tyve spillere, hvoraf kun få bliver A – landsholdsspillere. Dem, der bliver det er dem, hvor brændet til bålet hentes i en selv, for ellers overkommer man ikke den træningsmængde, som der kræves for at kunne gå hele vejen. Naturligvis er det dejligt, nødvendigt og motiverende at blive anerkendt og rost i det daglige, men det er ikke nok. Er man afhængig af den ydre motivation, så bliver det svært.

Af samme årsag er det som træner altid interessant at se, hvordan spillere reagerer i modgang, for det er i de situationer og perioder, man for alvor kan se den mentale styrke.

Man skal altså ikke sætte skoene på hylden, hvis man ikke bliver udtaget til talenttræning i første omgang, eller kommer med i den første landsholdstrup, for udskiftningen er stor. Man skal heller ikke opgive, selvom man ikke er den største på banen. Man skal træne videre og udvikle de evner, man har fået som våben. Våben der gør, at man med tiden kan noget, de fleste andre ikke kan, og som bevirker, at man altid være interessant – både for klub og landstrænere!

Med Venlig Hilsen
Claus Hansen
U19-landstræner

LÆS MERE OM U19-LANDSHOLDET

LÆS MERE OM U21-LANDSHOLDET