12-årige Dahlia interviewede Christina Pedersen

Tidligere på ugen hoppede Dahlia Andreasen og hendes far i bilen, og drønede fra hjemmet i Brøndby og videre til Frederiksberghallerne, hvor FCKs damer var til træning. Dahlia skulle have taget et flot billede sammen med FCK’s dygtige keeper Christina Pedersen, som den 12-årige målvogter fra Brøndby HK er stor fan af. Billedet skulle bruges til at sætte ved det store interview af Christina Pedersen, som Dahlia som Junior-Reporter i samarbejde med Hopskud.dk har leveret spørgsmålene til.

Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du var kommet på landsholdet?
- Jeg blev rigtig glad og meget stolt. Jeg glædede mig over at få lov til at være med på det allerhøjeste niveau. Jeg gik bare og smilede hele dagen, ligegyldigt hvad der skete, og hvad folk sagde til mig. Jeg kom på landsholdet under Brian Lyngholm, hvor jeg var med på en træningssamling for første gang, men jeg kan faktisk ikke huske hvornår det var. Men da det var under Brian Lyngholm, så det har jo været inden for en begrænset periode. (Hun har i dag spillet 51 landskampe og scoret ét mål, red.)

Har du et hårdt træningsprogram, og hvor mange timer bruger du på håndbold om ugen?
- Det er hårdt. Dog har jeg Anja Andersen som træner, og hun er ikke så hård som nogle af de andre trænere, jeg har haft. Jeg bruger vel omkring tre timer hver dag, og det er hårdt fysisk. Men det er også hårdt oppe i hovedet, fordi man skal koncentrere sig og bruge sin hjerne. Det er ikke bare fysisk træning, for jeg skal tænke meget over, hvad jeg gør. Ved siden af er der så landsholdet. Her foregår træningen i perioder, men den er så bare mere intensiv. Med landsholdet er det fire timer om dagen, og så er der møder og en masse andre ting ved siden af.

Er det sjovest at spille i FCK eller på landsholdet?
- Det er svært at svare på, for det er meget forskelligt. Det er sjovt i klubben, for her er medspillerne ens rigtigt gode veninder, som man er sammen med hver dag. Selvfølgelig er der også gode veninder på landsholdet, men når vi tilbringer så meget tid sammen i FCK, så giver det en enorm glæde, når vi lykkes sammen, og vi vinder som et hold. Og for tiden har vi det rigtigt sjovt i FCK, og vi arbejder rigtigt hårdt på, at vores periode uden nederlag bliver lang. På landsholdet er jeg selvfølgelig også glad for veninderne, men her er vi kun sammen i kortere perioder.

Hvor mange år var du, da du startede med at spille håndbold?
- Jeg var fem eller seks år, og jeg startede i Ajax i København.

Hvornår troede du første gang på, at du kunne få en flot karriere indenfor håndbold?
- Jeg har snakket om håndbold, siden jeg var helt lille. Når nogen dengang spurgte mig, hvad jeg ville være når jeg blev stor, så svarede jeg altid, at jeg ville da være landsholdsspiller i håndbold. Så jeg altid drømt om at være håndboldspiller, og så er det kommet med små skridt hen ad vejen.

Var du nogensinde på håndboldskole?
- Nej. Det fandtes ikke, da jeg var lille. Men jeg synes det lyder vildt spændende, og jeg gad rigtigt godt, at jeg havde haft muligheden for at være med til det.

Hvor meget tid har du til dig selv og din familie ud over håndbold?
- Ikke så meget, for jeg har mit studie og mit arbejde ved siden af håndbolden. Jeg studerer jura, og så arbejder jeg i Håndbold Spiller Foreningen, så det er mest mine aftener, jeg har fri.

Har du altid været målmand?
- Nej. Ikke altid. Jeg spillede fløj, indtil jeg var pigespiller. Og her skete så det, der ofte sker, når man starter som målmand. Der var ikke andre, der ville, og så stillede jeg mig ind i målet. Vi skulle til stævne, og der kunne vores målmand ikke komme med, og så blev der lavet en aftale om, at vi skulle skiftes til at være målmand. Men så gik det rigtigt godt, når det var mig, der stod på mål, og lige pludselig, så kom jeg ikke væk derfra igen. Sådan er historien. Du får mig aldrig til at indrømme, at jeg blev sat på mål, fordi jeg var en dårlig fløjspiller… hahaha.

Fik du meget målmandstræning, da du var ung? Og hvor meget får du i dag?
- Tidligere fik jeg ikke særligt meget. Det blev lidt glemt, så jeg fik vel omkring 20 minutter hver anden uge. I dag kommer vores norske målmandstræner til FCK fra Norge omkring én gang om måneden. Så er han her to-tre dage, og så er det virkeligt intensivt. Så får vi rigtigt meget træning. Når han ikke er der, så står Cecilie Leganger og jeg mere selv for målmandstræningen.

Fik du et chok, da du så, hvor store krav der stilles til det at være professionel håndboldspiller?
- Nej det synes jeg ikke. For mig er mit job jo det bedste job i hele verden. Det kræver selvfølgeligt rigtigt hårdt arbejde, for ellers kunne alle og enhver jo blive en god målmand. Men når man har et så godt job som jeg har, og jeg har nu været professionel i otte år, så skal man tage det seriøst, og det kræver virkeligt hårdt arbejde.

Hvem var dit idol som ungdomsspiller?
- Det var Susanne Munk Lauritzen. Og så Natasja Dybmose fra FIF i en kort periode.

Kan pressen være irriterende, eller synes du det er superskønt, at der er en masse folk, der gerne vil snakke med dig?
- Nogle gange kan det godt være irriterende, for det er jo ikke alt, hvad pressen skriver, der er sandt. Når jeg læser om, at journalisterne synes jeg er god eller er dårlig, så skal jeg lige tænke over, hvad der egentlig står. Har de forstået det rigtigt? Pressen kan godt være lidt irriterende, men når man lærer at håndtere dem, så er det helt fint. Samtidig er det en del af jobbet, at man stiller op til de interviews, fordi både klub og spillere gerne vil have noget omtale, så der for eksempel kommer flere tilskuere til kampene. Så pressen er en vigtig del af det at spille håndbold, faktisk lidt på samme måde, som træning, forberedelse til kamp med mere.

Til sidst har jeg et spørgsmål, der måske bare er en drøm. Tror du ikke det ville være spændende at få lov til at træne Puslinge U12-pigerne fra Brøndby HK en enkelt gang? Hvis du svarer ja, så kan jeg godt arrangere det, og hvis du svarer nej, så går du glip af en god oplevelse?
- Det var rigtigt sødt sagt. Jeg tror det kunne være rigtigt sjovt. Jeg har i hvert fald haft det rigtigt skægt, når jeg tidligere har været ude at træne unge mennesker. Men desværre har jeg lige nu meget travlt med at få det hele til at hænge sammen, både med træning i klub og på landsholdet. Jeg er sikker på, det kunne være rigtigt sjovt, men jeg har desværre ikke mulighed for det lige nu.

HAR DU OGSÅ LYST TIL AT VÆRE JUNIOR-REPORTER FOR HOPSKUD.DK, SÅ KLIK HER