Junior-Reporter: Rasmus mødte Bo Spellerberg

Som den eneste i hele Danmark fik 11-årige Rasmus Mogensen lov til at lave et stort solointerview med Bo Spellerberg, lige efter, han havde spillet sin kamp nr. 150 for Danmark.

De danske landsholdsherrer havde netop vundet med et enkelt mål over Slovenien, da Rasmus fik sig en lang snak med Bo Spellerberg, og selvom Rasmus var en smule nervøs, så klarede han interviewet i rigtig fin stil.

Du kan læse hele interviewet herunder

Hvor gammel var du, da du startede med at spille håndbold?
Jeg var fem år, og startede i KFUM i København.

Har du gået til andre sportsgrene end håndbold?
Ja, det har jeg. Jeg havde en del kammerater, der gik til fodbold, så det spillede jeg i en lang periode. Vi havde en del ture til udlandet, så derfor spillede jeg det et par år. Men jeg vil sige, at mit talent ikke var så stort som fodboldspiller, så det var ikke så svært at vælge mellem fodbold og håndbold. Så spillede jeg også lidt badminton, men aldrig sådan for alvor.

Hvem var dine idoler som ungdomsspiller?
Uha, som helt ung var jeg faktisk fan af Niels Olsen, ham der i dag er skuespiller.(Ham der spiller faderen i Far til Fire-filmene, red.) Han spillede i samme klub som mig. Han var rigtig god i 3. division dengang, og havde faktisk potentiale til mere. Men hvis jeg tænker over det, så i dag, der kan jeg godt lide den måde, svenske Stefan Løvgren og Olafur Stefansson fra Island spillede, og spiller, på. Dem synes jeg virkelig er dygtige.

Hvor mange timer bruger du om ugen på håndbold?
Jeg tror, hvis det er ren træning, så er det omkring 15 timer, hvis vi ikke spiller kampe. Men hvis vi har en uge, hvor jeg spiller Champions League og er væk en weekend, og måske spiller på udebane om onsdagen, og så kommer vi op på mange flere timer. Så det kan variere fra 15 timer helt op til 40-50 timer, hvilket igen varierer efter, om kampene er på udebane eller på hjemmebane.

Hvad siger kæresten til, at du er så meget væk hjemmefra?
Hun siger heldigvis ikke noget. Hun (Louise Svalastog) spiller selv håndbold i KIF Vejen, så hun er ligeså meget væk. Så den eneste, der måske på et tidspunkt begynder at brokke sig lidt, det er vores datter Mille. Men lige nu er hun kun et år, så der siger hun ikke så meget.

Har du nogle faste ritualer, inden du går på banen?
Egentlig ikke. Jeg har faktisk altid gjort meget ud af, ikke at have faste ritualer. Jeg har selvfølgelig ting jeg altid gør, for eksempel at tage tandbeskytter på, men der er ikke noget, hvor jeg skal gøre noget, som for eksempel at slå tre gange på overliggeren, og at mit spil falder sammen, hvis ikke jeg husker det. Det har jeg altid gjort noget ud af ikke at have. Lige i starten, da jeg kom til Kolding, der skulle jeg altid spille med svedtrøje. Men så kom vi ud i tre afgørende kampe mod Skjern, hvor vi i en af kampene ud i forlænget spilletid, hvor jeg kun havde en trøje til hver halvleg. Så havde jeg ikke en til forlænget spilletid, og spillede uden. Og så vandt vi alligevel. Siden har jeg aldrig spillet med svedtrøje indenunder.

Hvad med de andre spillere på landsholdet. Har de faste rutiner?
He he, ja, der er vist lidt forskelligt. Michael Knudsen har vist endda flere. Da Lasse Boesen spillede, skulle han altid op og røre ved loftet eller en bjælke eller andet med hænderne, inden vi gik ind. Lars Jørgensen har vist en Juventus-trøje, han altid spiller med inden under trøjen. Og et Juventus-svedbånd. Det er hans ritual.

Hvad har været din største håndboldoplevelse?
Det må nok være EM i Norge for to år siden, hvor vi vandt EM-guld. Jeg har haft masser af andre fine oplevelser, men det at vinde noget med landsholdet, det er naturligvis det største.

Kunne du tænke dig at komme til udlandet og spille?
Både ja og nej. Jeg har jo været tre uger i Spanien og prøvet det en lille smule, men jeg har indtil videre fravalgt det for at spille i Danmark. Jeg kunne måske godt tænke mig det, men lige nu har jeg jo min datter Mille og min kæreste. Selvfølgelig vil jeg gerne prøve det, men jeg har fravalgt det nu, fordi jeg synes jeg har så fine muligheder, og har haft det så godt i Danmark, hvor jeg får oplevet det jeg skal alligevel. Derfor har jeg ikke gjort det.

Har du fået tilbud om at komme til udlandet?
Ja, jeg har da flere gange haft nogle interessante tilbud. Og jeg havde også et nu her, inden jeg forlængede med Kolding, som var helt OK. Men lige nu og her var det ikke så svært, idet vi har en datter på et år, og min kæreste spiller selv i Kolding, så det hele kunne altså bedst forenes i Kolding, hvor vi begge to kan spille. Derfor var andre tilbud ikke så attraktive.

Snakker dig og Louise om andet end håndbold?
Ja, selvfølgelig gør vi det. Vi snakker meget om børn for tiden, og meget om Mille. Selvfølgelig snakker vi også meget håndbold, når vi begge to spiller, men jeg vil sige, at det seneste halvandet års tid, der er der gået meget baby i den. Det er jo klart. Hun fylder meget i hverdagen, når vi begge to skal koordinere træninger og samtidig har et barn der skal passes og hentes.

Mærkede du noget til din skadede lillefinger i kampen mod Slovenien?
Nej faktisk ikke, det går rigtigt godt med den. Der var smerter, da jeg startede op for en uges tid siden, men nu går det rigtigt godt og jeg mærker ikke det store til den.

Hvordan går det Danmark til EM?
Jeg håber vi forsvarer titlen, men først skal vi spille ordentligt i den indledende runde. Så håber jeg vi kan snige os i en semifinale derfra, og så må vi se, hvad der sker. Der bliver nok mange lige kampe, hvor det hele bliver afgjort til sidst. Det kan være et heldigt straffekast, det kan være skud stolpe-ud eller andet. Der kan være mange ting der afgører det. Vi har før prøvet at være ved at ryge ud i indledende runde, til VM i Tyskland, hvor vi mod Norge er bagud med to mål ti minutter før tid, men vinder alligevel. Norge går ikke videre, det gør vi. Så det er ikke så meget der skal til for at afgøre det.

Hvad siger du til at have forlænget din kontrakt med Kolding?
Det er jeg selvfølgelig rigtigt glad for. Det er min ottende sæson i klubben, og jeg er glad for at være her. Det passer også rigtigt godt med, at Louise også skal spille i klubben, så jeg håber vi kan vinde ligeså meget de næste år jeg skal være her, som vi har gjort de foregående år, men det er jo selvfølgelig ikke sikkert.

Hjerteligt tillykke med de 150 landskampe.
Mange tak.

Hvordan var det at spille kamp nummer 150?
Jeg tænkte da lidt over det inden. 150 kampe på landsholdet var jo ikke lige noget jeg nødvendigvis havde troet på, da jeg startede på landsholdet, selvom jeg håbede på det. Under kampen idag tænkte jeg ikke på det, men bagefter i omklædningsrummet sagde landstræneren og anføreren jo et par ord, så der tænkte jeg selvfølgelig over det. Og så bliver der ellers råbt og givet gaver fra Dansk Håndbold Forbund, og det var jo rigtigt dejligt.

LÆS ALLE DE ANDRE INTERVIEWS FRA HOPSKUDS JUNIOR-REPORTER VED AT KLIKKE HER.