Michelle mødte Michael V. Knudsen

Vidste du, at Michael V. Knudsen først på Y-landsholdet begyndte som stregspiller? Ved du, hvad Danmarks bedste stregspiller finder mest irriterende ved sit arbejde? Eller ved du, hvad Knudsen skal foretage sig, når hans flotte karriere er forbi?

Vidste du ingen af ovenstående ting, så kan det ikke gå hurtigt nok for dig med at læse interviewet herunder.

Interviewet er foretaget af Michelle Nielsen, der fik muligheden for at møde sit allerstørste idol, og dermed være Hopskud.dks Junior-Reporter for en dag. Det er der kommet dette spændende interview ud af, der blev foretaget under Cimber Sterling Cup efter kampen mod Norge.

Hvilke ritualer har du før en kamp?
- Jeg har en hel del ritualer. Det starter med at jeg får en god portion havregryn om morgenen. Og spiller vi om aftenen, så skal jeg gerne have en middagslur, og så i bad tre-fire timer før kampen. Op til kampen er det meget vigtigt at få den rigtige sko først på, jeg skal helst have tyggegummi, og jeg taper altid fingrene ind i den rigtige rækkefølge. Der er rigtigt mange ting der skal være i orden.

Hvad hvis du gør det i forkert rækkefølge, eller måske glemmer noget?
- Ha ha, det sker ikke. Men har vi tabt en kamp, så kan jeg godt gå og tænke over, om jeg har gjort noget forkert.

Hvor meget tid bruger du på sundhed?
- Det bruger jeg meget tid på, for jeg gør rigtigt meget ud af at leve sundt. Kosten er ekstrem vigtig for elitesportsfolk. Jeg spiller ikke bare håndbold, jeg lever håndbold, og på topniveau er det 24 timer i døgnet, og derfor går jeg rigtigt meget op i sundhed og rigtig træning

Har du altid spillet på stregen?
- He he, jeg har faktisk været bagspiller hele mit liv. Hele min ungdomskarriere var jeg bagspiller, faktisk også som ynglingelandsholdsspiller var jeg bagspiller i min klub, og det var faktisk først på Y-landsholdet, jeg blev stregspiller. Det sjove er, at på Y-landsholdet havde jeg to år, hvor jeg var stregspiller, mens jeg stadig trænede jeg som bagspiller i min klub. Så den eneste træning jeg fik på stregen, det var på landsholdet. Det var egentligt lidt underligt.

Hvordan oplevede du hele turen under EM 2008 fra start til slut?
- Det er klart den største oplevelse, jeg har haft som håndboldspiller. Det var det, jeg havde drømt om, siden jeg startede på landsholdet. At komme til at stå i en EM-finale, og så vinde. Fantastisk. Det var en kæmpe rejse, hvor vi startede som en af favoritterne, men hvor også andre hold havde rigtigt gode chancer. Men når man går hele vejen, og til slut står med guldmedaljen, og alt man har trænet for i så lang tid, det lykkedes, så giver det en enorm tilfredshed. Man har det rigtigt godt i kroppen og det hele er en kæmpe forløsning. Og efterfølgende var det ligeledes en stor oplevelse med den modtagelse vi fik i Danmark. Både i lufthavnen, på rådhuspladsen, ja overalt. Detr er noget man slet ikke kan forestille sig, og det gjorde enormt indtryk på mig.

Hvordan var det at komme til OL, og så ikke spille?
- Man kan desværre ikke gardere sig mod sygdom, og selvfølgelig var det rigtigt irriterende.

Hvordan finder du gejsten til at spille anden halvleg, hvis holdet er rigtigt langt bagud efter første halvleg?
- Det er ikke så svært. Nu spiller jeg heldigvis på nogle rigtigt gode hold, så det er sjældent vi er langt bagud. Men der er altid en chance for at komme tilbage, og så længe en kamp varer 60 minutter, så kan der ske rigtigt meget.

Jeg tænker specielt på kampen mod Serbien ved VM 2009, hvor i var rigtigt langt bagud, men kom tilbage og vandt?
Det viser bare tydeligt, at en kamp aldrig er tabt for 60 minutter er gået, og der er altid muligheder. På det her niveau ved alle, at hvis du har en god periode på 10 minutter, så kan du hurtigt hente seks-syv mål, så der er altid en chance.

Hvordan er det at rejse så meget og være væk fra familien?
- Det er selvfølgelig det, der er mest irriterende ved at leve det liv, jeg lever. Flensborg er den allernordligste by i Tyskland, og der er rigtigt langt rundt til kampe resten af Tyskland. Det er lange busture, og holdet overnatter altid sammen dagen før en udekamp. Nogle gange flyver vi, men ikke ofte. Man kan ikke få alt, men hvis der er noget jeg skal være irriteret over, så er det rejserne.

Hvor meget tænker du over, at du er en kendt sportsmand?
- Nu er jeg ved at være en gammel rotte i faget, så selvfølgelig ved jeg godt, hvad det vil sige at være kendt? Jeg ved godt, at jeg bliver genkendt på gaden, men omvendt er det ikke noget, jeg lægger specielt mærke til og ændrer min hverdag for. Jeg gør de ting jeg gerne vil, og selvfølgelig er der ting, jeg har mere svært ved som kendt, men for mig er det er vigtigt at gøre det jeg vil, og ikke lave om på min hverdag, fordi jeg er kendt.

Ved du hvad du skal når du engang går på håndboldpension?
- Det ved jeg ikke endnu. Jeg er uddannet bankmand, men det er rigtigt mange år siden jeg har været i faget. Men jeg kunne forestille mig et job indenfor sportens verden. Nu har jeg levet så mange år i denne verden, og kender rigtigt mange folk indenfor sporten, så jeg kunne forestille mig, at det er den vej jeg vil gå.