Steven interviewede Mikkel Hansen - DEL 2

Som rigtigt mange unge håndboldspillere synes Steven Jakobsen fra Jersie HK, at Mikkel Hansen er mega-sej og verdens bedste håndboldspiller. Derfor var det også en spændt, ung venstre back, der fik lov til at interviewe Mikkel Hansen for Hopskud.dk. Og ikke nok med, at Steven spiller samme plads som Mikkel Hansen. Faktisk har han også fødselsdag på samme dag som AG København-stjernen.

Steven havde en lang snak med Mikkel Hansen, hvor landsholdsspilleren fortalte om tiden i Barcelona, om VM, om hvad man skal gøre for at blive bedre til håndbold, om hans fedeste oplevelse som ungdomsspiller og meget meget mere.

Herefter pjattede de to venstre backs en smule, Mikkel Hansen skrev autografer til Steven, og gik herefter ud i AG Københavns omklædningsrum, hvor alle de andre AG-stjerner også skrev deres autograf på Stevens håndbold. Det hele sluttede med en kæmpe High Five og et held og lykke med håndbolden til Steven fra Mikkel Hansen.

Herunder kan du læse anden del af Junior Reporter Stevens interview med Mikkel Hansen. Første del kan du læse ved at klikke på linket nederst på siden.

Hvad er vigtigst at træne, når man er på min alder, omkring 11 år?
- Jeg synes det vigtigste er, at man stadig skal synes det er sjovt. Nogle steder synes jeg man ser, at spillere træner lidt for meget i en ung alder, og det resulterer lidt i, at nogle stopper i en tidlig alder.
Selvfølgelig er det sjovt for børn at tonse rundt og træne fem gange om ugen, og det gør måske, at det bliver for meget. Man skal også have tid til at lave andre ting. Men selvfølgelig, man skal jo stadig træne ligesom alle andre. Alle de basale ting, og lære at dække rigtigt godt op, det er jo egentlig simpelt. Men det er svært at sige præcist, hvad man skal træne, for man skal jo træne lidt af det hele og langsomt udvikle sit spil på alle områder.

Hvordan man bliver man så god ved at træne? Jamen det gør man ved at repetere. Blive ved med at lave den samme finte igen og igen, indtil man til sidst er rigtig god til den, og så skal man egentlig blive ved for at blive endnu bedre til den. Og måske lægge endnu mere på hen ad vejen. Det samme gælder egentlig for ens skud. Man skal træne de samme skud jeg ved ikke hvor mange gange, før den sidder der første gang. Og så, når den så sidder der første gang, jamen så er det jo bare alle træningstimerne værd. Så det er sgu meget simpelt. Du skal bare lave det samme en million gange. Igen og igen. Så bliver du bedre.

Hvad har det vigtigste du har lært af at spille i Barcelona?
- Jeg har lært, at når man spiller, så skal man spille som om, det gælder liv og død. Sådan er det jo også i AG, men det gælder om at vise sig frem, for ellers er det ud på bænken. I Barcelona, hvis du ikke spiller ordentligt, jamen så sidder der en på bænken, der er mindst ligeså god som dig eller bedre, og så kan du bare tage plads på bænken. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt, og det er ikke alle, der kan præstere under de krav, men for mig var det en god oplevelse, og der er ingen tvivl om, at man bliver en bedre håndboldspiller af at lære at spille under det pres der gør, at lige meget hvad, så skal du levere.

Tror du Barcelona her efter VM sidder og river sig i håret over, at de har solgt dig?
- He he. Det kører jo fint for dem i år. De fører i ligaen, i Champions League er de også videre, så jeg tror egentlig ikke de er så kede af det.

Jeg så alle jeres kampe til VM. Hvad synes du var den største oplevelse ved VM?
- Det var nok finalen. Det var en speciel kamp. For første gang under hele slutrunden haltede vi efter vores modstander, men jeg var faktisk overrasket over, hvor godt vi reagerede på det. Man ser tit, at hold, der har vundet alt, at når de først får rigtig modstand, så går de helt ned. Det synes jeg overhovedet ikke vi gjorde. Tværtimod. Folk kæmpede vildt og holdt fanen højt, og så var vi endda meget tæt på at vinde. Også hele oplevelsen omkring VM var helt fantastisk. Opbakningen under hver eneste kamp, og så bare at det at se på de andre spillere på holdet. Alle havde en enorm selvtillid, og hver gang du kiggede nogen i øjnene, jamen så var der en tro på, at vi ville vinde. Det ser man sjældent. Det er faktisk ligesom den tro, der er på holdet her i AG København. Vi ved, at spiller vi op til vores bedste, jamen så vinder vi.

Mange siger, at Karabatic, Filip Jicha og dig er de tre bedste spillere i verden. Hvad mangler du for at overhale de to?
- Jeg ved nu ikke, om jeg ligger i top 3 i verden. Det vil jeg nu ikke selv sige, men jeg er da i hvert fald kommet et stykke længere, i forhold til de fokuspunkter jeg har haft. Men der mangler mange ting. Defensivt mangler jeg en del ting, og rent fysisk er jeg bagud. Angrebsmæssigt kan det også blive bedre på mange punkter, så der er helt sikkert muligheder for forbedringer i forhold til særligt Karabatic og Jicha, der er helt fantastiske spillere. Så der skal bare trænes noget mere.

Regner du med at du skal tilbage til en europæisk topklub efter AG København?
Det kan jeg ikke svare dig på. Hvis jeg begynder at spekulere på sådanne ting, to et halvt år før min kontrakt udløber her i AG, så vil jeg sige man får en svær tid. Lige nu nyder jeg bare at være hjemme i København, være blandt venner og familie, spille på et fantastisk hold, hvor der er intensitet til hver eneste træning. Som du kan se, så bliver der gået rimeligt godt til den her i hallen til træning. Folk vil vinde, og der er et rigtigt godt træningsmiljø og socialt miljø. Det hele er gået op i en højere enhed indtil videre, og rent personligt har det hele været en succes.
He he, så det er lidt tidligt du spørger mig om det.

Hvilket råd vil du give mig, for at jeg kan blive en bedre håndboldspiller, og for måske at kunne lå lige så langt som dig?
Jamen, som jeg har sagt tidligere, så er det vigtigt at træne de samme ting så mange gange, at du tror det er løgn. Det er nogle gange kedeligt, det skal jeg ikke lægge skjul på, men det er man nødt til. Det er ikke altid lige sjovt at skulle ud at løbe en lang tur og være ved at kaste op med mere. Men når man så er i meget bedre form end de andre, så synes jeg det giver det et boost. Eller når man har trænet det samme skud 1000 gange, og det så endelig lykkes til træning eller kamp, så det giver det endnu mere selvtillid og blod på tanden. Så træn de samme ting, og så skal du huske det skal være sjovt. Man skal nyde det, og gør du ikke det, så bliver det for tungt i længden, og så bliver du måske en af dem, der stopper for tidligt, fordi du ikke synes det er sjovt mere. Man kan ikke tro, at man kan træne noget fem gange, og så kan man det. Det handler om, at man skal træne tingene 1000 gange. Minimum.

LÆS FØRSTE DEL AF STEVENS INTERVIEW SOM JUNIOR REPORTER MED MIKKEL HANSEN