Med landstræneren på job - det ser han efter

Denne artikel er fra DHF's Magasin, Magasinet Håndbold, der udkommer seks gange årligt med masser af spændende artikler fra den danske håndboldverden. Vil du vide mere om Magasinet, så læs mere nederst på siden.

Ikke mange håndboldtrænere bruger speederfoden så meget som damelandstræner for Danmarks U18- og U20-landshold, Heine Eriksen. Uge efter uge er han på landevejen for at se kampe, tale med trænere, afholde spillersamtaler og for ved selvsyn at opleve, hvad der rører sig i dansk ungdomshåndbold.

- Jeg vil gerne opleve spillerne i deres dagligdag i klubberne, siger Heine Eriksen, der denne regnvåde onsdagsaften er taget til Maglegårdshallen i Hellerup for at følge opgøret i U16-divisionen mellem HIK og BK Ydun, hvor enkelte spillere har fanget landstrænerens interesse.

- Jeg vil overvære deres træning, se kampene og måske forsøge at komme med små inputs til deres spil. Men også udfordre trænerne og sørge for at informere dem om, hvorfor vi gør som vi gør i DHF, siger Heine Eriksen, mens han sidder yderst på de blå bænke i den intime hal og skribler på sin lille, sorte blok. Biblen, som han kalder den.

- Jeg ser kampene bedst, når jeg sidder med min blok. Jeg har en regel om kun at bruge en side pr. kamp, da det ellers vil blive helt uoverskueligt,” siger landstræneren, der ikke behøver være bange for, at nogen stjæler de små talentguldkorn ved at lure ham over skulderen, for noterne er fuldstændigt ulæselige for fremmede. Men koderne er Eriksens egen måde at huske detaljerne på.

”Når jeg ser på spillerne, så handler det om udstråling. Om gejst. Indstilling. Spiller hun for sig selv eller for holdet? Tackles der igennem eller står hun og koger i forsvaret?” forklarer Heine Eriksen.

Kollektivt spil ligegyldigt
- Det, der er interessant for mig, det er ikke det kollektive spil. Det er, hvad spillerne kan individuelt. Både i forsvar og angreb. Jeg ser også på, hvordan den fysiske fremtoning er. Ser de veltrænede ud, og hvordan har de udviklet sig i forhold til sidst, jeg så dem, siger landstræneren og forklarer omkring keeperne, at han allerede under opvarmningen kan se, om der er noget at komme efter i forhold til udstråling, teknik og bevægelserne.

Som Heine Eriksen sidder på de blå bænke i den tætpakkede hal, så tror han ikke, spillerne på banen ved, han er der.

- Nogle gange melder jeg min ankomst, andre gange ikke. Så jeg ved faktisk ikke, om spillerne ved, jeg sidder og ser på dem,” siger Heine Eriksen, selvom både spillere, trænere og tilskuere i hallen formentlig har helt styr på, hvem manden med den sorte blok i dynejakken er. Og en af trænerkollegaerne på pladsen til venstre for Heine Eriksen, smiler og ryster da også lidt på hovedet af landstrænerens uvidenhed.

- Du kan tro, alle spillerne ved han er her. Det er helt sikkert.

Spiller skal selv forklare
I timerne inden ankomsten til Maglegårdshallen blev vejen lagt forbi Københavns Idrætsefterskole, KIES, til spillersamtale med et af Danmarks nye håndboldhåb, Anne Mette Hansen fra Ajax. I et lille lokale sidder spiller, landstræner og klubtræneren fra Ajax, Carsten Sørensen, og der mangler kun det grønne klæde på bordet for at være en eksamenssituation.

Men tonen er afslappet. Snakken ruller fint henover de to sammensatte borde, hvor Heine Eriksen forsøger at få spilleren til selv at forklare, frem for blot at sige, hvordan han ser hende. Hvor er hun fysisk? Mentalt? Hvad ser hun som egne styrker og svagheder. Hvad skal der arbejdes med, hvordan har hun klaret de fysiske tests? Hvordan ser hun fremtiden.

- Hvor meget vil du det her, spørger landstræneren Anne Mette Hansen direkte, og det er netop det, der er kernen i en stor del af Heine Eriksens arbejde. At finde dem, der både har talentet og vil leve det liv, der kræves af en topspiller. Dem, der vil ofre sig og hele tiden forbedre sig, præcis som du kan læse mere om i Heine Eriksens blog på dhf.dk (klik her for at læse bloggen)

Synlighed er vigtig
Kampen er forbi i Maglegårdshallen. Landstræneren tuller rundt i hallen og hilser. Deler håndtryk ud. Snakker med spillere, han kender fra tidligere, blandt andet U18-landsholdsspiller Sofie Olsen, der med en veninde laver video-interviews til skolen med en skumgummimikrofon med reklame for det hjemmelavede CS Sport, inden han går ned i et stille hjørne for at tale med en af spillerne, Emilie Løvendorf fra Ydun, der vandt kampen 27-24.

- Så taler vi om kampens detaljer. Jeg sagde, det var flot, at hun spillede en hel kamp for fuld tryk, for det var første gang jeg havde set det, og der var en del ting i forhold til da jeg sidst så hende spille, siger Heine Eriksen, der ser det som yderst vigtigt, at han viser sig så meget som muligt på tilskuerpladserne i de danske haller.

- Det er vigtigt med synlighed, og det betyder meget, at jeg er ude og se spillerne. Der bør være en god dialog mellem klubberne og DHF, og det føler jeg som oftest, at der er, siger Heine Eriksen, der godt er klar over, at mange klubtrænere sikkert synes, han blander sig for meget.

- Det er jo en del af mit job, og jeg ved godt, at de til tider synes, jeg kan være irriterende. Men jeg synes jo, jeg er det på en god måde, og jeg er helt klar over situationen, smiler han og fortæller, at de bedste danske spillere nok ikke er klar over, hvor meget han som landstræner egentlig følger med i deres hverdag.

- Der er mange telefonsamtaler mellem mig og klubtrænerne. Og der er formentlig mere kontakt, end spillerne er klar over, fordi vi i fællesskab skal forsøge at arbejde hen imod det, der er det bedste for spillerne, siger Heine Eriksen, inden han smutter ud igennem glasdørene til Maglegårdshallens cafeteria til endnu et landstræner-sæt bestående af sort kaffe med tilhørende håndtryk og håndboldsnak.

LÆS MERE ELLER FÅ MAGASINET HÅNDBOLD IND AD DIN BREVSPRÆKKE