Du er hér: Forside » Stjerner » Talenterne » Stor succes for Projekt Høje Piger

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Stor succes for Projekt Høje Piger

Nicole Andersen fra Lyngby HK er som den første pige fra Projekt Høje Piger udtaget til DHF's Pigeprojekt, der er første skridt på vejen mod det rigtige landshold

Sjællands Håndbold Forbund startede for få år siden håndboldprojektet Projekt Høje Piger i et forsøg, der kort og godt gik ud på at få meget høje piger i 12-års alderen til at blive bedre til håndbold og finde endnu mere glæde ved spillet. Ved at udtage dem til projektet ville SHF lære pigerne om anderledes træning, der var bedre egnet til meget høje piger, der ofte har det sværere rent motorisk og fysisk i forhold til de mindre piger.

LÆS MERE OM PROJEKT HØJE PIGER HER

Og Projekt Høje Piger er en stor succes. Det er Nicole Andersen fra Lyngby HK et rigtigt godt bevis på. Hun er nemlig som den første pige fra Projekt Høje Piger blevet udtaget til DHF's Pigeprojekt, der kan betegnes som det første skridt på vejen mod det rigtige landshold.

Hopskud.dk har talt med Nicole og hendes far om Projekt Høje Piger. Om træningen, om udtagelsen til Pigeprojektet, om at være meget højere end de andre og meget meget mere.

Kan du nævne et par nogle eksempler på, hvad Projekt Høje Piger har gjort for dit håndboldspil?
- Projekt Høje Piger har helt klart gjort min motorik og min balance meget bedre, fordi det var det, meget af træningen var baseret på. Skud, finter og hurtighed har projektet også hjulpet mig med. Også min interesse for håndbold har projektet gjort større. Jeg glædede mig altid super meget til, at jeg skulle ud til de forskellige steder hvor Høje Piger blev afholdt. Jeg var rigtig glad for trænerne og man lærte en masse nye piger at kende.

Du er den første pige fra Projekt Høje Piger, der bliver udtaget til DHF’s Pigeprojekt. Tror du Projekt Høje Piger har været med til, at du er blevet udtaget til Pigeprojektet?
- Jeg ved ikke om jeg var blevet udtaget til DHF’s Pigeprojekt, hvis jeg ikke havde været med til Højepiger. Det havde ihvertfald været meget sværere at komme på, fordi så havde jeg jo ikke fået al den træning, der har gjort, at jeg idag kan bruge min højde på den rigtige måde.

Pigeprojektet er første skridt på vejen mod A-landsholdet. Hvordan var det få at vide, at du var udtaget til Pigeprojektet?
- Det var ret overvældende, på den gode måde selvfølgelig. Jeg sad inde i et omklædningsrum med hele SHF Nord/Øst holdet, og havde lige spillet den sidste kamp mod Syd/vest, da Pigeprojekt-træner Jan Barslev kommer ind ad døren. Han skulle så sige hvem der var gået videre, og på det tidspunkt kunne jeg næsten ikke få vejret fordi jeg var så spændt og nervøs. Men da han så sagde mit navn, åndede jeg lettet op og blev rigtig glad.

Mange høje piger har rent fysisk problemer omkring spillet, og de er ikke så motorisk dygtige som mindre spillere. Har du haft problemer med håndboldspillet på grund af din højde?
- Da jeg var lilleput/U10, kunne jeg i angrebet bare skyde hen over hovederne på dem alle sammen, men nu dækker de hold vi spiller mod, tit højt på mig, så jeg skal lære at spille den videre til enten fløj eller stregen. I forsvaret var jeg ret god som lilleput/U10, fordi jeg var så meget større end dem allesammen, så de umuligt kunne skyde over mig. Og dengang var man ikke så god til fod finter. Men det er blevet sværere for mig i U12 og U14, fordi der er mange hurtige spillere som med f.eks. en trefods finte kan sætte mig af. Det har Projekt Høje Piger også hjulpet mig med at blive bedre til.

Hvordan er det at træne sammen med spillere, der alle sammen er på din højde, eller højere?
- Jeg synes, det har været super godt! Jeg har fået en hel masse ud af det, både med min håndbold, men jeg har også lært en masse nye mennesker at kende i andre klubber.

Hopskud.dk har også talt med Nicoles far Lars omkring det at have datteren med i Projekt Høje Piger. Hvad mener forældrene om Projekt Høje Piger? Læs hans svar her

Pigeprojektet Øst samles i weekenden 19. – 20. november i Ishøj.

Læs mere om DHF’s Pigeprojekt her

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.

Wow..

Er lige blevet medlem af Hopskud.dk og kigger lidt rundt da jeg ser det her, det fanger straks min interresse da jeg selv er 12år og 170cm høj..., og så har jeg også problemer med lignende ting, motorik, balance m.m. Er så ked af jeg ikke er kommet med til "Projekt høje piger" :(
Ved nogen om det er muligt at komme med som 13 årig, altså nøste sæson???