Talentet, der brændte ud for tidligt

Denne artikel om stortalentet Stig Bugge Jensen hedder "Talentet, der brændte ud for tidligt, blev bragt i DHF's Magasinet Håndbold i slutningen af 2011.

Hvem har ansvaret for at sige stop, når en ung spiller ikke selv kan sige fra? Det spørgsmål kan tidligere anfører på U19-landsholdet, Stig Bugge Jensen, snakke med om, idet han efter Liga-debut som 17-årig mistede glæden ved håndbold.

Januar 2011, Qatar. Danmarks U19-herrer har netop spillet to landskampe mod Qatar og vundet stort. Landsholdsanfører Stig Bugge Jensen har scoret syv mål, men til den tredje og sidste kamp mod de underlegne qatarianere er han ikke med. Anføreren har brækket foden.

”Faktisk, så var jeg virkelig lettet. Det lyder helt vildt, at man skulle være glad for en så alvorlig skade, men lige pludselig så stod jeg foran en pause på to måneder. Og det var dejligt.”

Som Stig Bugge sidder på cafeen på Frederiksberg, kakaonippende, smilende og snakkende, virker det 19-årige stortalent ikke som en udslukt håndboldspiller. Han virker glad. Spændt på sit nye liv i København, hvor han netop er flyttet til, spændt på sit nye arbejde som kabelmontør og tilfreds med, at karrieren er kommet tilbage på ret spor. Sådan nogenlunde, i hvert fald. Klubben er den samme, men landsholdet er væk, og det samme er den tiptop motivation, der prægede den ambitiøse spiller helt frem til midten af sæsonen 2010/2011 i TMS Ringsted.

Men hvor blev den af? Hvad gik der galt?

Ingen at spørge til råds
Svaret svæver et sted mellem enorm spilleglæde og det at ville alt for meget, alt for hurtigt, alt for tidligt på et måske lidt for højt niveau. Og, det måske vigtigste aspekt, det at spille for langt væk hjemmefra. Men som Stig Bugge selv forklarer, så vil han jo bare spille, og tænkte ikke over de konsekvenser, der ramte han som en boomerang få år senere.

Men et spørgsmål rejser sig. Hvem skal bestemme, om en ung spiller skal skifte klub i en meget ung alder, og hvilket niveau han skal spille på? Når Stig Bugge på cafeen på Frederiksberg bliver bedt om at se tilbage på de sidste fire år af sin karriere og lede efter svarene på, hvorfor glæden forsvandt, så ved han godt, hvor den største del af svaret ligger. Men han tænker længe. Og svaret har lidt svært ved at komme frem over tungen.

”Jeg kan godt se nu, når jeg kigger tilbage, at det måske var forkert at skifte klub så tidligt, fordi niveauet ikke var specielt højere, men der var jo ingen at spørge til råds. Og jeg ved, hvad landstræneren ville have sagt, hvis jeg havde haft muligheden for at spørge ham som 15-årig, da jeg skiftede fra Sydhavsøerne til Ringsted. Bliv hjemme. Og jeg er enig med ham, og det er jo egentlig også derfor, jeg vælger at gå frem nu med den historie, jeg har at fortælle. For jeg vidste jo ikke noget om, hvor hårdt det var.”

19-årige Stig Bugges fodskade i Qatar var kulminationen på et liv, som i fire år havde kørt på højtryk for at udleve drømmen om at blive dygtigere til håndbold. Skiftet som 15-årig fra Team Sydhavsøerne til TMS Ringsted medførte timelange togture fra hjemmet i Nykøbing Falster til træning i Ringsted, og kort efter skiftet rykkes han op på klubbens bedste seniorhold med mere træning, liga- og divisionskampe til følge. Og så var der jo lige landsholdet. Landskampe, samlinger og turneringer. Og så lige skolen, vennerne og familien. Sommerferien blev også brugt på håndbold, og da Stig Bugge bliver bedt om at fortælle om den vigtige restitution, smiler han bare og ryster lidt på hovedet. Det var der ikke tid til.

Sjællands bedste ungdomshold
”Man kan godt sige, jeg fik et godt tilbud, da jeg var 15 år. Jeg ville blive en del af et rigtigt godt hold, og det lød rigtigt spændende som 2. års junior,” fortæller Stig Bugge om dengang, han fik chancen for at blive en del af Sjællands bedste ungdomshold. Det var i hvert fald, hvad TMS Ringsted med cheftræner Kevin Arildtoft Moer i spidsen fortalte Stig Bugge, da de spurgte, om den unge højrefløj for ikke andet end lidt tøj og sko ville skifte Team Sydhavsøerne ud med TMS Ringsted.

Det ville Stig Bugge gerne, og valget blev truffet i tæt samråd med forældrene, der bakkede deres søn op hele vejen, uden at presse ham til noget, han ikke havde lyst til.

Men efter to sæsoner på førsteholdet kunne familien i Nykøbing Falster mærke, at sønnen pludselig syntes, at der var langt til træning og til kampene i Jylland.

Og man forstår det egentlig godt, hvis man tager et blik på den unge spillers kalender.
Belastningen steg nemlig voldsomt på ynglingespilleren efter at klubbens daværende ligatræner, Kristian Kristensen, hev Stig Bugge op som afløser for klubbens langtidsskadede førstevalg, og giver Stig Bugge ligadebut på hans 17-års fødselsdag. For pludselig er der fire gange ugentlig træning med Liga-kampe over hele Danmark, og den unge højrefløjs normale dagsprogram hedder i lang tid skole kl. 8-15, tog til Ringsted kl. 16, tilbage i Nyk. Falster kl. 22.

”Havde man ikke overskud til at lave lektier i toget, så ventede lektierne derhjemme, og så op i skole igen kl. 8. Det var hårdt. Men da jeg pludselig fik tilbuddet om at spille Liga, så blev jeg jo grebet af en stemning, jeg ikke rigtigt selv kunne styre. Jeg ville jo bare gerne spille. Det var fedt, og lige der, der var jeg ikke håndboldtræt. Det var Ligaen. Det takker man jo ikke nej til, og som 16-årig tænker man jo heller ikke over, hvad der kan være af bagsider, så jeg sprang ud i det.”

Landstræneren lytter
Men det komprimerede program tærer på lysten. Langsomt siver spilleglæden og mod slutningen af 2010 og helt frem til den brækkede fod i Qatar, mærker fløjspillerens omgivelser også, at alt ikke er som det skal være.

Særligt er landstræner Claus Hansen god til at lægge øre til Stigs problemer.

”Stig skulle være blevet hjemme. Han spillede på et fint U16-hold i Sydhavsøerne, og det ville have givet ham mere ro i dagligdagen, hvis han var blevet og i stedet rykket et niveau op i Sydhavsøerne. Samtidig har Sydhavsøerne seniorhold i både 1. og 2. division, der er et godt afsæt for de fleste U18-spillere og førsteårs-seniorer. Jeg mener, at hvis man skal skifte i den alder med så meget transport, så bør man tilbyde en værtsfamilie eller en bolig. Ellers er det for hårdt,” siger den nuværende U18-landstræner, der dog har svært ved at stille generelle retningslinjer op for klubskifter for unge spillere.

”Jeg siger ikke ”lad være”, for mine råd er kun anbefalinger, men jeg mener, at den klub eller det område, man befinder sig i, ofte rummer ganske mange ting internt, og at man derfor kan undgå transporten. Klubskifter kan være nødvendige, hvis man skal udnytte sit potentiale, men husk på, at spillere som Rasmus Lauge og Nikolaj Markussen spillede hele deres ungdomstid i samme klub. Uden at vinde medaljer.”

Claus Hansen efterlyser også, at flere klubber får bedre strategier for ungdomsarbejdet.

”Hvis en spiller hentes langvejs fra, så skal det være til spillerens bedste, og et led i klubbens langsigtede strategi. Ikke fordi, der er klubber, trænere eller forældre, der har behov for at vinde en guldmedalje. Efter min mening er talentudviklingens mål at udvikle dygtige seniorspillere. Jeg mener jo godt, at Ringsted i Stigs tilfælde kunne have sagt nej tak, og jeg synes det er vigtigt, at klubberne har en klar strategi for ungdomsspillere, så vi undgår det fiskeri blandt unge spillere, som vi ser så meget af. Der skal være en overordnet holdning til denne problemstilling, som skal gå hele vejen igennem klubben,” siger Claus Hansen.

Udenfor strategien
På TMS Ringsteds hjemmeside kan man i dag om klubbens ungdomsarbejde læse, at visionen er at være den førende ungdomsklub på Sjælland udenfor København, og at de bedste ledere, trænere og spillere skal lade sig tiltrække af miljøet. Klubben være regionens hold i en radius af 50 km fra Ringsted, og omkring det at tiltrække talenter hedder det, ”Søgning i nærområdet efter talenter, delt op i årgange fra dreng/pige- til ynglinge årgangene, med fokus på afstanden, hvorfra spillerne hentes.”

TMS Ringsteds drejebog for visioner er fra december 2010, og eftersom Stig Bugge ifølge Google Maps har haft 89,7 km til træning i Ringsted, må klubben have set stort på reglerne for eget ungdomsarbejde.

”Jo. Stig stak en smule udenfor vores strategi,” siger formand i TMS Ringsted, Henrik Dudek, der tilbage i 2007 var med til at udvikle strategien for klubbens ungdomsafdeling.

”Vi lavede en plan for, hvordan vi ville udvikle vores ungdomsafdeling. Vi satte os det mål, at vi ville hente X antal spillere udefra, uden at det skulle gå ud over egne talenter, ligesom vi havde scouts ude og se på spillere,” fortæller Henrik Dudek og siger, at han godt er klar over, at de i Stig Bugges tilfælde gik ud over klubbens egen, fokuserede strategi for, hvor langt væk, man måtte hente spillere. Men han mener ikke, de gjorde noget forkert i at ringe til Stig Bugge.

”Han må jo selv have følt det lød spændende. Man kan jo også vende det om og sige, at det var et plus for vores organisation i Ringsted, at en så dygtig spiller, som alle kendte på det tidspunkt, valgte at rejse 90 km for at træne i Ringsted. Man skal ikke undervurdere, at spillerne selv er ambitiøse på egne og forældrenes vegne, og derfor søger hen, hvor det er mest attraktivt at være,” siger Henrik Dudek.

”Vi kunne måske have været bedre til at mærke temperaturen på Stig, det er klart, men egentlig var jeg slet ikke klar over, at det havde stået så slemt til med ham.”

Kan altid være bagklog
Omkring december 2010 rammer Stig Bugge håndboldmuren.

”Det siger jeg til landstræneren. Han har været god til at tackle det, og jeg har snakket rigtigt meget med ham omkring mine problemer. Han forklarede, at der heller ikke var noget ved det for ham, hvis et talent skulle brænde ud for tidligt. Han var god til at sige, at jeg skulle slappe lidt af, og jeg skulle sige til, når jeg ville have en fridag,” siger Stig Bugge, der undervejs overvejede at tage tilbage til Sydhavsøerne. Men samtidig vidste han, at han senere gerne ville bo i København, og herfra ville turen til Ringsted ikke være så lang.

”Alt dette snakker jeg også med landstræneren om, at jeg alligevel tager den sidste tørn i Ringsted, selvom det er langt at køre. Men da jeg løb ind i min mæthed, der kunne jeg godt mærke, at jeg nok skulle være rejst tilbage til Falster, men sådan kan man jo altid være bagklog.”

Kort efter løber Stig Bugge ind i den alvorlige fodskade i Qatar, men det ender med at være dette, der på grotesk vis giver Stig Bugge spillelysten tilbage.

”Nu har jeg en helt normal hverdag som ung. Uden håndbold, hvor jeg bare går i skole, selvom jeg bruger rigtigt meget tid på at styrketræne. Det med, at jeg ikke længere havde turen frem og tilbage til Ringsted, det har bare gjort min spillelyst større i dag. Det er bare helt kanon,” siger Stig Bugge.

Stig Bugge er i dag kommet sig helt over sin skade og spiller stadig i TMS Ringsted, og har på trods af sin håndboldtræthed ingen negative ting at sige om klubben. Men spillerens nedtur kan have været en af årsagerne til, at han ikke var at finde i den trup, landstræner Ole Nørgaards har udtaget til sæsonens første U20-samling i november.

Hvad ville du give af råd i dag til en spiller, der står i samme situation som dig?
”Jeg vil bede ham tænke rigtigt godt over tingene. Tænke over, hvad kan han opnå ved at bruge to timer i tog for at træne, som han ikke kan opnå i hans nuværende, daglige træning? Man skal passe på, for det kan bide en i nakken til sidst.

Bør der være bedre rådgivning af unge spillere?
Jeg tror ikke, landstræneren i dag havde sagt god for, at jeg skulle tage til Ringsted som 15-årig, hvis jeg dengang havde ringet til ham. Min beslutning om at skifte skulle jeg selv træffe, så en eller anden form for rådgivning, det kunne måske være en meget god idé.