Sikkerhed
Hopskud.dk er lavet med positivt humør og med ønske om, at børn og unge har et super håndbold site. Vi håber meget, at brugerne vil benytte sitet i denne ånd!
Dansk Håndbold Forbund accepterer ikke mobning, chikane eller misbrug af nogen art. Brugere, der overtræder dette, vil blive ekskluderet øjeblikkeligt. Strafbare forhold vil straks blive meldt til politiet!
Dansk Håndbold Forbund foretager stikprøvevis kontrol af blogs og uploade materialer og henstiller desuden til, at alle brugere er opmærksomme og giver os besked, hvis I måtte finde indlæg, der ikke er egnet på Hopskud.dk.
Ophavsret
Alt indhold på hopskud.dk tilhører Dansk Håndbold Forbund i henhold til gældende regler om ophavsret og må derfor ikke videreformidles uden direkte tilladelse fra Dansk Håndbold Forbund. (TV 2 har ophavsret på alle web-tv klips venligst leveret fra TV 2.)
I kan altid kontakte os på hopskud@dhf.dk eller webredaktør Janne Hansen, DHF, tlf.: 41 19 76 71.
Herunder ses gode råd til forældre. Læs mere på www.sikkerchat.dk
Gode råd til forældre
Interessér dig for dine børns liv på net og mobil
Brug tid på at snakke om sms, spil og netmødesteder derhjemme. Spørg til børnenes venner og profiler på nettet, og respektér samtidig, at du ikke får alt at vide. Lad dine børn vide, at de altid kan komme til dig, hvis de oplever noget dårligt.
Lad familiens computer stå i stuen
Du har god mulighed for at følge med i dine børns sociale liv på nettet, hvis computeren står i stuen. Respekter dog dine større børns ønske om privatliv.
Respekt for andre
Sms og gæstebøger på nettet bliver brugt i konflikt er og mobning. Tal med dine børn om ordentligt sprog og om at tænke sig om, inden de sender vrede beskeder.
Godt at være kritisk
Ikke alt, hvad man læser på nettet, er sandt. Lær dine børn at være kritiske over for personer og indhold fra nettet.
Personlige oplysninger er private
Man ved ikke altid, hvem man er i kontakt med på nettet. Derfor skal børn ikke give personlige oplysninger om sig selv. Personlige oplysninger er f.eks. navn, adresse og mobilnummer.
Billeder og video
Digitale billeder kan misbruges. Tal med dine børn om, hvilke billeder og videoklip, der er OK at lægge ud på nettet. Er det f.eks. i orden at uploade billeder af andre uden at spørge først? Og hvornår er et billede for frækt?
Børn skal ikke mødes med en ven fra nettet alene
Husk, at en ven fra nettet kan være en anden, end han giver sig ud for. Aftal, at dine børn skal fortælle dig, hvis de gerne vil mødes med en ven fra nettet. De må ikke gå alene til det første møde.
Lav familiens regler
Sæt jer sammen og lav familiens egne regler for sikkerhed og god opførsel med mobil og internet. Få inspiration fra SMART-reglerne på www.sikkerchat.dk
SMART-regler
Sæt grænsen
Børnene skal vide, at de selv sætter grænsen. Det er derfor vigtigt, at de lærer at mærke efter inden i sig selv, så de ikke lader sig lokke til noget, der føles forkert. Børnene skal lukke ned for computeren eller slukke mobilen, hvis en samtale bliver mærkelig, sexfokuseret eller truende.
Mød aldrig en chatven alene
Det er vigtigt, at børnene føler, at de kan fortælle dig eller andre voksne omkring sig om bekendtskaber på nettet. Så er der større sandsynlighed for, at børnene inddrager en voksen i overvejelser om at mødes med en chatven e.l.
Afgiv ikke personlige oplysninger
Det kan ende dårligt, hvis børnene giver en fremmed sit navn, adresse, telefonnummer, email eller et foto. Det er vigtigt, at de lærer ikke at afgive personlige oplysninger.
Reager og gem beviserne
Hvis børnene oplever en ubehagelig situation, skal de reagere på det. De skal vide, at det er vigtigt at gemme beviserne. Det kan være kopier af chatsamtalen, sms-beskederne e.l.. Disse beviser gør det lettere for dig og evt. politiet at hjælpe.
Tal med en du stoler på
Mange børn føler ikke, at de kan snakke med deres forældre eller andre voksne om internettet eller mobiler, fordi de voksne ikke ved så meget om det. Det er vigtigt, at børnene føler, at du alligevel godt kan hjælpe, og at du er til at snakke med, hvis de har oplevet noget ubehageligt.