Du er hér: Forside » Stjerner » Talenterne » Boldsens håndboldøvelser

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Boldsens håndboldøvelser

Hopskud.dk giver dig her en smagsprøve fra Joachim Boldsens nye bog, "Boldsens Håndboldskole", der udkommer til efteråret.

Alle øvelserne i bogen er testet på børn sammen med Joachim Boldsen.
Foto: Jonas Ahlstrøm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hopskud.dk kan hermed løfte sløret for én af de håndboldøvelser, der vil være at finde i Joachim Boldsen nye bog, Boldsens Håndboldskole," der udkommer til efteråret.

Øvelsen handler om finter - god fornøjelse

Fint dig forbi forsvaret

En af de vigtige elementer i playmakerens spil er at udnytte, når forsvaret er kommet i ubalance – enten ved at spille sine medspillere fri eller ved at gå selv i et gennembrud. Denne øvelse har fokus på at gå selv og bevare overblikket samtidig.

Øvelsen kræver en angrebsspiller, tre forsvarsspillere og en målmand. Angriberen starter med bolden på midten og skal på vej ned af banen forbi tre forsvarsspillere. Den første står kun nogle meter fra midterlinjen, den næste står nogle meter uden for tre-meteren, og den sidste står ved straffe-pletten.

De to første forsvarsspillere giver sig ikke fuldt ud, men fungerer mere som levende kegler, som playmakeren skal drible og finte uden om. Den tredje står stille med spredte ben og armene ud til siden og gør sig bred, men flytter sig ellers ikke. Når playmakeren når rundt om de første to og ned til den tredje, så bestemmer han selv, om han vil afslutte hen over forsvareren, rundt om ham eller finte forbi.

Øvelsen er god, fordi playmakeren bliver udfordret på både overblik og koordination på vej ned ad banen, samtidig med at han skal holde farten. Det er vigtigt, fordi en god playmaker altid kommer i fart lige meget, om han vil afslutte selv eller spille op til andre.

Øvelsen kan også varieres ved – som vist på billederne – at træneren eller en medspiller løber med ned ude i siden og fungerer som tilspils-station, når spilleren er kommet rundt om en spiller og skal hen mod den næste.

For at det ikke bliver kedeligt at stå som de tre forsvarere i øvelsen, så roterer man på den måde, at den spiller, der har afsluttet, går ind og spiller forsvarer på straffe-pletten, mens de andre forsvarere rykker frem ad, så ham, der står tættest på midterlinjen nu kan løbe om i rækken af dem, der skal afslutte. På den måde er ingen forsvarsspiller særligt længe ad gangen.

LÆS MERE OM JOACHIM BOLDSENS NYE BOG VED AT KLIKKE HER

SE BILLEDSERIE FRA BOLDSENS TRÆNINGSTIMER, HVOR HAN LAVER ØVELSER MED BØRN

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.