Projekt Høje Piger: Lange ben i lange baner

Lad os starte med at rejse tilbage i tiden og væk fra Danmark. Helt præcist til et hal-cafeteria i Slovakiet under U-VM i 2006. Landstræner Jan Pytlick er rejst til hovedstaden Bratislava for at følge fremtidens landsholdsdamer, og han har været vidne til et U19-hold, der har mødt flere enorme, østeuropæiske modstandere. Under en frokost med Tina Fensdal fra Dansk Håndbold Forbund udbryder den danske landstræner pludselig:

- Tina, jeg vil også have sådan nogle store piger. Hvorfor har vi ikke det i dansk håndbold?

Og en landstræner får sin vilje.

Fire år senere sidder 52 af Sjællands højeste, 12-årige håndboldpiger med svedige håndboldhåndflader i et koldt klublokale i Roar Roskilde. Det er første gang, pigerne ser hinanden, og nervøsiteten er derefter. Foldede hænder ligger nervøst i skødet, mens andre klistrer til de forældre, der sammen med deres døtre får præsenteret programmet for to dages specialtræning samt en mere overordnet plan for det projekt, der på længere sigt skal sende pigerne på en spændende rejse ind ad bagdøren i det danske talentsystem.

Pigerne er andet kuld i Sjællands Håndbold Forbunds enestående projekt, Projekt Høje Piger. Her vil SHF i samarbejde med KHF og DHF forsøge at udvikle pigespillere, der på grund af deres højde har det svært med almindelig klubtræning. I tre udvalgte forårsweekender deltager pigerne, hvoraf den højeste er 180 cm, i et specialtilrettelagt træningskoncept, hvor simple øvelser med koordinering, balance, smidighed med mere tager hensyn til pigernes anderledes fysik. Meningen er at give pigerne gode oplevelser, gode råd og mod på mere. Målet er det, Jan Pytlick så under U-VM i Bratislava. Høje piger på landsholdet.

I vinduer, på reoler og i skabe langs væggene i Roar Roskildes klublokale står stribevis af skinnende trofæer, der alle er med til at skabe den perfekte kulisse for små piger med store drømme. Og mens fysioterapeuter holder foredrag om forebyggelse af skader og forældre stiller spørgsmål til døtrenes fremtid, så vandrer pigernes øjne via de polerede pokaler afsted til det drømmeland, hvor netop store pokaler kan være den gyldne endestation, hvis de udvikler sig efter planen i det enestående projekt.

Bestyrelsesmedlem i DHF, Tina Fensdal, der i 2006 lagde øre til Jan Pytlicks ønske om høje piger, er i dag projektleder for Projekt Høje Piger.

- Udgangspunktet for hele projektet var, at Jan og jeg snakkede om den tradition, vi i Danmark har for at udvælge spillere til de udvalgte hold og den måde, forarbejdet laves på i kredse og distrikter. Her handler det jo om at stille det bedste hold til et fælles stævne, og i aldersklassen omkring 12 år, som Projekt Høje Piger drejer sig om, der er de lavere piger ofte bedre, fordi de rent fysisk ikke har haft de samme udfordringer som de høje. Derfor har vi i mange år haft en tendens til at få sorteret de høje piger fra, fordi de på dette tidspunkt ganske enkelt ikke har kunnet følge med, og fordi vi samtidig i forbundet har været for fokuserede på at vinde for tidligt. Vi har ikke været gode nok til at tænke langsigtet, og til at satse mere på de skæve typer. Det prøver vi nu.

Selvom Tina Fensdal ved selvsyn har oplevet enorme, unge håndboldpiger fra andre lande, så tror hun ikke, at de kører deciderede projekter for høje piger.

- Jeg tror bare, at de har en anden tankegang i forhold til det at bruge de høje piger rigtigt, og få dem ordentligt spillet ind, siger Tina Fensdal, og giver et russisk eksempel på brug af høje piger. Under VM i Bratislava i 2006 fik Danmark stryg af russiske kæmpepiger, der tidligere var elendige på en håndboldbane.

- To år tidligere havde russerne haft de samme piger med til VM, hvor de hverken kunne kaste, gribe eller løbe. De havde så brugt to år på at lære det, så de i 2006 var rigtigt gode, og det viser bare lidt om en anden tankegang overfor høje spillere, siger Tina Fensdal, der dog har hørt lidt rumlen i de danske håndboldkroge omkring etableringen af Projekt Høje Piger.

- Vi ved godt, det er udansk at indkalde spillere så tidligt, som vi gør, og at det er udansk at indkalde dem, udelukkende fordi de er høje. Og der har selvfølgelig været lidt brok, men sådan vil det altid være, når man forsøger at lave noget nyt. Men det er vigtigt at påpege, at vi ikke KUN vil have høje piger fremover. Vi vil rigtigt gerne have Griglerne, Lærke Møllerne og Mia Rej’erne, men vi vil bare gerne have muligheden for kombinationer, siger Tina Fensdal, der ikke ser nogle ulemper ved Projekt Høje Piger.

- Det går ud på håndbold og gode oplevelser. Det kan vel aldrig være en ulempe?

Da info-mødet er forbi, høres snøften fra det ene hjørne af klublokalet. En af pigerne græder, fordi hun føler sig alene, mens mange andre piger kommer fra samme klub. Tina Fensdal forklarer, at mange af pigerne føler sig anderledes på grund af deres højde, og at de derfor er ekstra følsomme.

- Dette første møde altid lidt anspændt, De skal bare lige vænne sig til det hele, siger Tina Fensdal.

- Vi ved godt, det er tidligt at invitere dem som 12-årige, men projektet handler først og fremmest om at skabe gode oplevelser, og om at sende et signal til pigerne om, at der også er plads til dem i dansk håndbold. At der er fokus på dem, selvom de måske ikke kommer med på de udvalgte hold.

Angsten for at se dum ud til klubtræning eller føle sig anderledes og dårligere end de andre er en følelse, de fleste af de høje piger kan tale med om. Men i Projekt Høje Piger findes problemet ikke. Her er alle nemlig ens.

- En pige fortalte mig sidste år, at hun synes, det var så fedt at være med til, fordi hun hos os gjorde ting til træning, hun aldrig ville have gjort hjemme i klubben. Så ville hun bare have set total dum ud, sagde hun. Sådan en kommentar er jo al sliddet værd. Denne spiller så også dum ud til vores træning. Her var hun bare ikke den eneste, der ikke kunne slå en kolbøtte eller stå på et ben, siger Tina Fensdal.

Præcis kl. 18.30 fløjtes til samling i Roskilde Hallen. Den første træning i Projekt Høje Piger sæson 2 kan begynde, og på sidelinjen står en række forældre, som de nervøse piger har bedt blive, indtil de værste nerver har lagt sig. Således også moderen til Anna Junge.

- Der var ingen tvivl i familien om, at Anna skulle være med i projektet, da hun fik tilbuddet. Hun sagde ja med det samme, men i dagene op til har hun virkelig været nervøs, fortæller Annas mor, der synes Projekt Høje Piger er helt fantastisk.

- Anna er jo vokset helt vildt det seneste halve år, og føler sig derfor lidt anderledes. Men her er der 50 piger som hende, og det er jo fantastisk at give dem mulighed for at træne sammen, fordi den træning de får her, den har de slet ikke mulighed for i klubberne. Og alle pigerne har samme drøm. De vil blive gode til håndbold, og det har de en enestående mulighed for at udvikle her.

Annas mor har fået besked på at blive i hallen til nervøsiteten har lagt sig. Træningen starter. Pigerne deles op i tre grupper, der hver træner et kvarter med småboldspil, afleveringer og koordinationstræning med små byttepauser imellem. Der flyves flyvemaskiner. Der laves fjolleløb med flagrende arme og lange ben i lange baner. Der slås kolbøtter og laves sprællemænd. Der øves skud med høj arm og rigtig fodstilling, og der tyres, skydes, fyres, hamres og studses. Og der smiles.

Stille og roligt breder røde kinder og hvide smil sig hos pigerne, og nervøsiteten marcherer langsomt ud af hallen i takt med forældrene. Nærheden med mor og far er byttet ud med grin, smil, sved og koncentration med de nye, høje veninder. Også for 13-årige Anna. I en pause mellem to øvelser har hun lige nøjagtig tid til at give sin mor et hurtigt kys på kinden, inden hun er i gang med næste øvelse. Med de nye, høje veninder, der måske kan holde hele vejen frem til fremtidens danske landshold.

SE DEN STORE BILLEDSERIE FRA PROJEKT HØJE PIGERS TRÆNING VED AT KLIKKE HER

LÆS LANDSTRÆNER JAN PYTLICKS HOLDNING TIL PROJEKT HØJE PIGER VED AT KLIKKE HER

FAKTA OM PROJEKT HØJE PIGER
Projektet har bedt alle klubber på Sjælland om at indberette hele deres spillertrup. Med udgangspunkt i højde bliver de spillere med højde over 168 indkaldt. Den højeste spiller i år er 180 cm.

Projektet er et tilbud. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage.

Projektet inviterer pigerne til tre samlinger med overnatning fredag/lørdag.

Projektet foregår foreløbigt kun på Sjælland. Enkelte klubber i Jylland har sendt forespørgsler til SHF om råd og vejledning til at starte lignende projekter op i deres klub eller kreds.