Du er hér: Forside » Stjerner » Talenterne » Vejen mod A-landsholdet for drenge årgang 1994-1995

Kvalificerer damelandsholdet sig til OL i London?

Hvem vinder Ligaen for herrer i denne sæson?

Hvem vinder Ligaen for damer i denne sæson?

Vejen mod A-landsholdet for drenge årgang 1994-1995

Nu indledes vejen mod A-landsholdet for drengespillere årgang 1994-1995. U-landstræner Claus Hansen fortæller her om arbejdet med den trup, der skal kulminere ved U21-VM i 2015.

Et Ungdoms OL i Tyrkiet tyvstarter arbejdet med HU2015

Når årgang 1990 – 1991 til sommer har afsluttet VM i Grækenland er deres tid med ungdomslandsholdet ovre. Nogle trækker for sidste gang en landsholdstrøje over hovedet, andre vil med tiden blive dygtige nok til A – landsholdet.

HU2011s afsked på den internationale scene, markerer samtidig indledningen på HU2015s rejse ad samme vej. En vej der er belagt med op- og nedture, glæder og skuffelser, masser af hård træning og store oplevelser rundt om i verden.

Den første landsholdstrup for årgang 1994 – 1995 udtages til september, træner sammen første gang i begyndelsen oktober og spiller Scand Iberico på hjemmebane i uge 42 mod Sverige, Norge, Spanien, Portugal og Brasilien.

Akkurat det nuværende U19 landshold, tyvstarter HU2015 imidlertid med et Ungdoms OL, der i år afholdes i tyrkiske Trabzon 24 – 30 juli. Eftersom de første i 1995-årgangen ikke udtages til Talenttræning før ved Iagttagelsesstævnerne i april, kommer Ungdoms OL truppen alene til at bestå af 1994ere.

Først udtages der 21 spillere 6. - 8. maj i forbindelse med en fælles Talenttræning i Kolding, den trup skæres ned til 14 i sommerlejren 1 – 5 juli. Det er de 14, der skal repræsentere Danmark i Tyrkiet, hvor trænerne er Mikael Bak og Jesper Houmark.

Det er uhyre vigtigt for spillerne at forstå, at selvom man ikke kommer med til Ungdoms OL, så kan man sagtens komme med i den første landsholdstrup til oktober. På samme måde kan man risikere ikke at være med truppen til oktobersamlingen, selvom man var med i Tyrkiet.

Udvikling, som DHFs arbejde med de unge spillere drejer sig om, foregår i ryk og derfor oplever man altid en betydelig udskiftning undervejs.

Halvdelen af de spillere, der var til Ungdoms OL i Finland for knap to år siden er således ikke længere blandt de 25 spillere, som for tiden udgør U19 landsholdstruppen. Et andet tal, der illustrerer udskiftningen er, at hele 49 spillere har været med til én eller flere landsholdssamlinger.

Det er altså ikke for at holde humøret oppe på de unge spillere, når man fra DHFs side siger, at der er mange der får chancen, det er et faktum. Men muligheden byder sig kun for dem, der arbejder videre, selvom de bliver skuffet første gang (og anden), for det er dem, der har den indre motivation topspillere skal besidde!

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.