Kære læsere.
Nu har den væreste håndboldrus vist lagt sig, spillerne er ved at være nogenlunde ædru og folk er på gaderne igen. Jeg beklager forsinkelsen af denne blog.
I finalen skulle Danmark og Serbien igen mødes, der var utrolig meget snak om sikkerheden i forbindelse med den ”ulykke” som skete under semifinalen mellem Kroatien og Serbien, men der var slet ingen grund til bekymring. De serbiske fans tog det hele stille og roligt.
Kampen bliver fløjtet igang og spillet starter nervøst og der bliver lavet rigtig mange fejl i første halveg, begge målmænd stod godt og der blev derfor ikke rigtig scoret så mange mål. Mikkel Hansen som jeg har savnet lidt igennem turneringen starter kampen med 1 scoring og derefter fører Danmark igennem hele kampen. Lige så snart serberne nærmer sig og tilskuerne begynder at blive højtråbende så trækker Danmark atter fra og får de serbiske tilskuere til at holde mund.
Desværre ser det ud til at vores højre fløj ikke kommer ret godt ind i kampen og Hans Lindberg brænder på alle de chancer han får første halveg.
I modsatte side har Anders Eggert tur i den, han scorer på alt hvad han får og arbejde med og får en kanon god start.
Rasmus Lauge fik lov til at starte inde på banen men der går ikke lang tid før han bliver skiftet ud igen. Det forsvar som Spanien havde passede kanon godt til Rasmus Lauges spillestil men det gjorde Serbiens forsvar desværre ikke.
Forsvaret stod sin bedste kamp i denne turnering, Kasper Nielsen og brødrene Toft havde kanon godt styr på det gennem hele kampen og det hjalp også Niklas Landin i målet.
På trods af at Niklas i starten af kampen var ved at tage livet af alle danskere fordi han efter en dobbeltredning ikke får fat i den tredje bold og lander direkte ned på lennen, han kommer dog på benene igen og Niklas Landin står en halveg med en redningsprocent på omkring 60.
De danske spillere kæmper sig til nogle gode overtalsperioder men fåk desværre ikke nok ud af dem, hver gang de får muligheden for at komme foran og for alvor trække fra så brænder de danske spillere på deres chancer eller smider boldene væk.
I første halveg ser vi slet ikke Nikolaj Markussen og jeg sad og håbede på at Kasper Søndergaard får tur i den i anden halveg.
Danmark fører også ved pausen med 9-7.
Inde i anden halveg går der ikke mere end 6.31minutter så får Lasse Svan sin første 2min udvisning i kampen og bliver skiftet ud med Hans Lindberg som får lidt bedre styr på sine skud.
Nikolaj Markussen får lidt spilletid, det var meningen at han skulle ind på banen for at give Mikkel Hansen lidt luft men de to spillere kommer på banen samtidig og Mikkel Hansen får endnu engang ikke de pauser som han ser ud til at han godt kan bruge.
Ja endnu engang skulle vi se vores stjernekeeper i gulvet. 47.34 minutter inde i kampen bliver Niklas Landin skudt i hovedet og han falder om, men ellers står han en stjernekamp og Mikkel Hansen kommer i alt op og scorer 9 mål, skridt eller ej.
DANMARK VINDER KAMPEN OG VINDER FOR 2. GANG PÅ 4 År GULD.
Danskerne er nu direkte kvalificeret til OL i London til sommer samt VM i Spanien 2013.
Jeg synes det har været en underlig turnering. De hold som jeg troede på fra start levede slet ikke op til de forventninger som der var til dem. Mange af kampene blev spillet meget tæt og jeg havde ikke regnet med at Makadonien kunne slå Polen og sådan nogle ting skete igennem hele turneringen. Hele den tur som Danmark var igennem var jo nærmest et mirakel, jeg kan stadig ikke forstå at det er sket det her, jeg er så stolt af disse drenge og jeg er glad for at de er så unge så jeg kan få lov til at følge drengene mange år frem.
Dette var dog Lars Christiansens sidste EM slutrunde og veteranen fik lov til at slutte på toppen. VM sølv, EM guld og mon ikke det bliver til en medalje ved OL også.
STORT TILLYKKE TIL:
Niklas Landin, Thomas Mogensen, Mads Christiansen, Rasmus Lauge, Lars Christiansen, Nikolaj Markussen, Anders Eggert, Bo Spellerberg, Lasse Svan, Hans Lindberg, René Toft, Marcus Cleverly, Kasper Søndergaard, Henrik Toft, Mikkel Hansen, Kasper Nielsen.
Ikke mindst til manden bag: Ulrik Wilbek, og resten af de officials som står bag holdet.
Tak for denne gang.
De allerbedste guldhilsner fra
<3 Michelle
Mål scoret i kampen:
Mikkel Hansen 9mål.
Anders Eggert 3mål.
Nikolaj Markussen, Rasmus Lauge & Hans Lindberg 2mål
René Toft, Kasper Søndergaard & Bo Spellerberg 1mål.
Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.