Ny rekord på Håndboldskoler

Der blev sat ny rekord, da DHF mandag morgen åbnede for tilmeldingerne til Håndboldskolerne 2010

Mandag morgen kl. 10 blev der åbnet for tilmeldingerne til Håndboldskolerne 2010.

Og der var knald på fra starten, hvor der i stor stil blev indløst billet til den populære sommerferieaktivitet. Faktisk så mange, at der er slået ny rekord for hurtige tilmeldinger.

- På få timer fik vi mere end 1.400 tilmeldinger til Håndboldskolerne. Det er en del flere end sidste år ved samme tid, siger håndboldskole-konsulent ved DHF Claus Rosenbom til Hopskud.dk.

Claus Rosenbom kunne ved dagens slutning melde om flere end 2000 tilmeldinger.

- Så mange tilmeldinger har vi aldrig fået på den første dag, så jeg regner med, at vi kan slå sidste års tal på 8.200 deltagere og 140 gennemførte skoler.

Mange unge håndboldelskere har dermed været hurtige ved tasterne, idet tilmeldingerne sker efter først-til-mølle princippet, fordi mange af landets arrangører har et loft for,. hvor mange tilmeldinger, de kan have.

Så har du ikke tilmeldt dig, så er det med at komme igang.

LÆS MEGET MERE OM HÅNDBOLDSKOLERNE 2010 VED AT KLIKKE HER

Log ind eller opret en ny profil for at kommentere.

eZ Publish™ copyright © 1999-2012 eZ Systems AS